Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fabrikspiger, Arbejdere og Aviskoner halvnøgne
rundt, de var altid forsinkede, og stod smaaskæn-
dende og ventede paa deres Tur til at komme til
Vasken. Der vår kun en Vask ved hver Ende af
Gangen, og det blev lige at faa Øjnene dyppet og
Søvnen jaget væk. Til alle Humrene stod der aabent,
Natdunsterne hang tungt i Gangen.
De Dage han arbejdede hjemme, var den lille
Marie i godt Humør; hun sang og trallede ustan-
selig med sin underlige Dværgestemme, og hvert Øje-
blik kom hun ind og tilbød sin Tjeneste. Saa kunde
hun stille sig bag ham og tavs staa og betragte hans
Arbejde, mens Aandedrættet gik hørligt inde i hende
med smaa Pibelyde. Der var en dump Rugen i selve
hendes lille hæmmede Legeme, der mindede Pelle
om Morten8 ulykkelige Søster Karen; det samme
utuldbaarne, stenede — som ved Frugterne af altfor
unge Trær. Men hun var af lysere Lød alligevel,
tsarneshddet sad ikke som beske Væsker i hende,
det var kun det ydre der var mærket deraf. Over
hendes Sind laa tværtimod et Skær af forhutlet Lykke,
som havde hun det meget bedre end hun kunde
vente. Kanske kom det af, at hun saå et Resultat af
alle VindeSlid’ ^ V3r in§en ^ 3t sprede det for
va5 e‘1 dygtig lille Husmoder, og Brødrene
de fo rtS p 6^ 6
1
1
? 6 l g bragte retskaffent hjem hvad
laede t ? n u 8 ^Un fr.a hvad der skulde bruges,
; K’r,m ^ de huslejen i en Æske som hun gemte
Lidt skaT’
n°8
h83V dem det de maatte more sig for.
fo\k kan ikke E ’ f 8de hu,n tilPeIIe- „for Mand-
roiK kan ikke lide at gaa uden Penge i Lommen
De fortjener det ogsaa, for de har aldrig saa meget
som drukket en Øre op; om Lørdag Aften g a ^ d e
inH i!em .me.d Portjonesten. — Men nu maa jeg nok
nd til mit Arbejde; skrækkeligt ogsaa som Tiden
keder f
lb
k°kte !“ellem Hænderne Paa én.“ Hun snak-
S f t a S S s f som en gift Ko,,e’ pe,,e
Lidt efter kom hun stikkende igen; han skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
