Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Over Hannes Ansigt laa et blindt, stillestaaende
Smil, Øjnene var næsten lukkede. Hun drejede sig
langsomt rundt om sig selv til Børnenes Sang og
sang sagte med:
„Den alleryngste Greve,
som udi Skibet v a r –––-“
Pludselig fik hun Øje paa Pelle og brød ud af
Ringen. Hun fulgte med ham op over Trapperne.
Børnene stod dernede og raabte skuffet efter hende.
„Kommer du ikke over til os i Aften?“ spurgte
hun. „Det er saa længe siden vi har set dig.“
Jeg har ikke Tid, jeg skal et Sted hen,“ svarede
Pelle kort.
„Men du maa alligevel — jeg beder dig om det,
Pelle.“ Hun saå tryglende paa ham, hendes Øjne
brændte.
Pelles Hjærte kom til at banke ved hendes Blik.
„Hvad vil du mig da?“ spurgte han hæftigt.
Hanne stod og stirrede raadvild ud. „Du maa
hjælpe mig, Pelle,“ sagde hun tonløst og uden at se
paa ham. „Jeg, jeg har mødt —! Han stod her uden-
for i Aftes da jeg kom fra Fabrikken — han ved
hvor jeg bor! Jeg gik over til den anden Side og
lod som jeg ikke saå ham, men han kom efter
mig. Han sagde, jeg skulde komme paa Nytorv i
Aften.“
„Hvad svarede du saa?“ spurgte Pelle mørkt.
Jeg svarede slet ikke, men løb alt hvad jeg kunde.“
„Er det det hele du vil mig?“ udbrød Pelle haardt,
„Du kan jo blive fra ham — hvis ikke du vil!“
Der gik en Frysning gennem hende. „Men hvis
han nu opsøger mig her? — og du er saadan! Jeg
bryder mig ikke om andet paa Jorden end dig og
Mor!“ Hun sagde det hæftigt.
Jeg skal nok komme over til jer da,“ svarede
Pelle glad.
Han skyndte sig at klæde sig om og gik derover.
Den gamle var glad ved at se ham, Hanne var helt
overgiven; hun drillede ham bestandig, og det varede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>