- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
64

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Idet de traadte ned ad Trappen gav det et Ryk i
Hanne, hendes Haand faldt slapt ud af hans. Den
Fremmede kom rask hen imod dem. Han gav Hanne
Haanden, roligt og selvfølgeligt som havde de kendt
hinanden i mange Aar. Pelle saå han slet ikke.
„Gaar du med et Sted hen — hen og hører noget
Musik for Eksempel?“ spurgte han og blev ved at
holde hendes Haand; hans Blik lukkede sig om
hende. Hanne saå tvivlraadig paa Pelle.
Et Øjeblik havde Pelle følt Lyst til at kaste sig
over denne Mand og slaa ham i Jorden — men nu
traf Hannes Øjne ham med et Udtryk som pønsede
hun paa et eller andet Middel til at ryste ham af.
„Tak! her er man nok i Vejen,“ tænkte han. Hvad
kommer det hele ogsaa mig ved?“ Han vendte sig
brat fra dem og drev ned ad en Sidegade.
Pelle drev om nede ved Gasværkshavnen og
gloede adspredt paa det oliede Vand og Skibene.
Han led ikke; det var bare saa inderlig dumt, at en
fremmed Haand kunde række ind fra det ubekendte,
og den Fugl han ikke med al sin Godhed kunde
lokke til sig, hoppede straks op paa den.
Vandet skvulpede under Bolværket med en egen
hendyssende Lyd, og flød med Træstykker og andet
Affald; det var saa hjemligt. Der laa en Tremaster
ved Kulkajen; de havde Fyraften om Bord, og Fol-
kene rumsterede i Lugaret eller stod ude paa Dæk-
ket og vaskede sig i en Pøs.
En sværlemmet Søgut i blaat Tøj og hvidt Hals-
bind tørnede ud af Lugaret, glanede vanemæssigt
op efter Takkelagen og gabede. Saa slentrede han
i Land, han havde Huen i Nakken og en tilrøget
Kridtpibe mellem Tænderne. Han vrikkede med Krop-
pen, Ansigtet var fuldt af Halløj. Idet han gik forbi
Pelle, dinglede han et Par Gange og gav ham et
Puf. „Aa jeg ber,“ sagde han leende og stødte til
Huen — „jeg troede det var en Kløpind. Herren
staar saa stiv! Man blev vel ikke stødt paa Man-
sjetterne?“ Han gav sig til at trave rundt om Pelle
i stærkt foroverbøjet Stilling, som ledte han efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free