- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
66

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brølede kvalt hvergang han fik et Slag, Blodet pø-
lede ham ned over Ansigtet.
„Kom on!“ raabte Per Kofod og trak en Gang
op i Bukserne; saa væltede han sig med et Vræl
ind i Flokken og gav sig til at høvle løs. Det var
som en Eksplosion med paafølgende Stenregn, Tude-
per havde lært at bruge sig derude, saadan kunde
kun en Sømand slippe sig løs. Det var umuligt at
sige hvor Slagene vilde falde, men de der fik dem
varskoede godt nok. Pelle maabede et Øjeblik over
for denne Ubændighed, saa kastede han sig ogsaa
ind i Slagsmaalet, og de tre Arbejdere gav sig til at
løbe.
„Hvad Fanden vilde du op i det for?“ sagde Pelle
ærgerlig, da det var ovre og han stod og bragte sit
Kravetøj i Orden.
„Det ved jeg ikke!“ svarede Tudeper, „men man
har vel ingen Skade af at røre sig lidt.“
Efter Stridens Hede havde de nær glemt den
overfaldne. Han laa sammensunken ved Foden af
Stablen og gav ikke en Lyd fra sig. De fik ham
rejst paa Benene men maatte holde ham oppe, han
stod og hang som om han sov, og Øjnene gloede
dumt paa dem. Der gik en tung Snorken fra ham,
og for hvert Pust dannede Blodet to røde Blærer
om hans Næsebor. Nu og da skar han Tænder, saa
drejede Øjnene sig og det hvide skinnede uhyggeligt
i hans kulsværtede Ansigt.
Sømanden skældte ham ud, og det hjalp saa vidt
at han kunde støtte paa Benene. De trak en rød
Klud op af hans gabende Jakkelomme og tørrede det
værste Blod af ham. „Hvad Fanden er du for én,
der ikke kan staa for en Lussing,“ sagde Per Ko-
fod.
Jeg skreg vist ikke,“ sagde Manden tykt — hans
Læber sad i ét Kød.
„Du slog heller ikke igen! Du ser ellers ud tit
at have Kræfter nok. Enten langer man selv fra
sig, eller synger ud saa andre kan komme til. Er du
med, Kammerat?“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free