Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ledte efter deres Piger, som var rendt fra dem. En
af dem kom hen — han havde Studenterhue paa.
„De Herrer har vel ikke set noget til vore Da-
mer?“ sagde han. „Nu har vi siddet og trakteret
paa dem hele Aftenen. Saa siger de, at de bare skal
et vist Sted hen — og væk er de.“
De gik ned mod Havnen. „Naar du nu kunde
gaaet med om Bord og hilst paa den Gamle,“ sagde
Per Kofod. „Men han er vist i Land i Aften. Jeg
saa ham gaa fra Borde henad Fyraften — rigget ud
til Fruentimmerjagt.“
„Jeg kender ham jo heller ikke,“ sagde Pelle —
„han var allerede ude at sejle, da jeg var lille Dreng.
Og nu vil jeg forresten hjem og sove — jeg begyn-
der tidlig om Morgenen.“
De stod paa Kajen og tog Afsked; Per Kofod
lovede at kigge op til Pelle naar han igen kom til
Havnen. Mens de talte, raslede Døren til Agterka-
hytten, Tudeper trak Pelle om bag en Kulbunke.
En kraftig, skægget Mand kom ud og førte en ung
Kvinde ved Haanden; hun gik tungt og syntes at
stritte imod. Han formelig satte hende ind paa Land,
og gik saa ind i Kahytten og lukkede efter sig. Den
unge Kvinde stod lidt, der kom en sagte Klage over
hendes Læber, hun rakte Armen bedende hen
mod Kahytten. Saa vaklede hun bedøvet bort langs
Kajen.
„Det var den Gamle,“ hviskede Per Kofod.
„Saadan behandler han dem alle — og de vil ikke
slippe ham alligevel.“
Pelle kunde ikke faa et Ord frem; han stod og
krøb sammen, knuget af noget forfærdelig tungt.
Pludselig tog han sig sammen, trykkede Kammera-
tens Haand og fjærnede sig mellem Kulbunkerne. >
Lidt henne vendte han og fulgte i Afstand efter
den unge Pige, der vaklede søvngængeragtigt af Sted
langs Kajen og ud over Langebro. Han var angst
for at hun skulde kaste sig i Vandet, saa underligt
gik hun.
Paa Broen stansede hun og stod og stirrede over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
