Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forunderligt, at det ikke kunde siges, ja ikke tænkes
engang.
Han saå sin lige Vej og vandrede stærk og frej-
dig fremad paa den. Fjender gaves der ikke andre
end dem en klog Mand kunde faa Øje paa; de onde
lurende Magter, der i Barndommen havde hængt
knugende over hans Hoved, var Skyggerne af Fat-
tigmands Elendighed! Andet ondt var der ikke, og
det var ogsaa Uhygge nok. Han vidste nu at Skyg-
gerne var lange; Morten havde Ret. Fordi han selv
løb fremme i Lyset og legede, da han var Barn, kunde
hans Sind godt formørkes af alle deres Elendighed, der
var døde eller stred paa fjærne Steder; det var jo
derpaa, Solidaritetsfølelsen skulde bygge. Det over-
naturlige var simpelthen ikke til, og det var godt for
dem der skulde kæmpe ved deres fysiske Kraft. In-
gen usét Gud sad og havde sine egne Planer for og
krydsede ens Foretagender; hvad man vilde, det
kunde man ogsaa føre igennem, blot man satte nok
af Kræfter ind paa det. Kræfter, det var det alt kom
an paa! Og Kræfterne var der jo, de skulde blot
forenes til at virke sammen.
Det undrede altid Folk, at han som var saa ivrig
og solid i det, holdt til i Arken og ikke ude paa
Nørrebro hos de andre, i Hjærtet af Bevægelsen.
Det undrede ham selv ogsaa, naar han traf til at
tænke over; men han kunde nu engang ikke rive
sig løs. Her paa Bunden af det hele havde han fun-
det Venner i sin Nød, han var for trofast til at
vende dem Ryggen, nu det gik godt for ham.
Han vidste de vilde føle det som Svig; Beboer-
nes Forgudelse af de tre forældreløse Børn var ført
over paa ham ogsaa; han var jo Hittebarnet, den
fjerde i „Familien**. Og nu var de tilmed stolte af
ham!
Det laa ikke for Arkens Væsner at lægge Planer
for Tilværelsen; de lod den Dag i Morgen sørge for
sit eget, Fremtiden eksisterede slet ikke. De var
sorgløse Fugle der havde lidt Havari engang og glemt
det, mange af dem tog Føden hvor de fandt den;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
