Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elendighed“, sagde han leende. „Kanske slog jeg
Dem ihjæl og gav alle Grunkerne til de Fattige.“
Marskandisersken stirrede et Øjeblik forfærdet
paa ham. „Fy hvor var det stygt sagt,“ udbrød hun
gysende, „det ligner ikke Deres gode Sind at spøge
med saadan noget. Nu tør jeg ikke være her i
Kælderen, naar De er gaaet! Hvor kan De dog
spøge saa raat med Liv og Død; her gaar jeg med
Livet i Hænderne Nat og Dag og ejer dog ikke det
Gud la’r skabe — det ved den Levende jeg ikke
gør, det er bare Sludder! Og dér gaar Alverden og
glor paa mig som om de vilde sige: Jeg slog dig
gærne ihjæl for dine Skillinger, du! Ogsaa derfor
vilde jeg gærne have et paalideligt Menneske i For-
retningen, for hvad nytter det jeg ingenting ejer, naar
enhver tror det? Og her er saa mange Døgenigte i
Kvarteret, som gærne kunde falde paa hvad som
helst.“
„Ejer De ikke noget, saa vær De bare rolig,“
sagde Pelle drillende. „En tom Mave plejer ikke at
give onde Drømme.“
„Ejer, ejer — naturligvis ejer én altid lidt! Og
Pelle,“ — hun bøjede sig fortroligt over mod ham
med et smiskende Udtryk — „nu kommer Mary
snart hjem, kanske allerede til Sommer. Hun har
tjent saa meget derovre at hun kan leve, og staar i
sin bedste Ungdom endnu — hvad siger du til det?
1 det sidste Brev beder hun mig se efter en Mand
til hende — han skal bare være køn, for hun har
jo Penge nok til begge to. Saa vil hun have stor
Lejlighed inde i den fine By og egen Ekvipage —
og bare leve for sin smukke Mand; hvad siger du
til det, Pelle?“
,Ja det maa der jo tænkes over,“ svarede Pelle,
han var i overdaadigt Humør.
„Tænkes over? kan der være noget at betænke
sig paa. Mangen fattig Greve tog saamænd mod det
Tilbud med Kyshaand, om man havde ham her.“
„Men jeg er ingen Greve — og nu maa jeg af
Sted.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>