Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om at det er det rigtigste!“ Det var en Kone efter
Pelles Hoved; mange nægtede Manden hjemme naar
de fik hans Ærende at vide, eller smækkede Døren
i for ham; de var kede af hans Rend.
Han var oppe forskellige Steder i Gartnergade,
Slotsgade og paa Nordvestvej, inde over Baggaarde
og op ad mørke snævre Trapper til Kvistene eller
ned i Kælderne. Overalt samme Fattigdom; det var
altid de daarligste Huller Skomagerne logerede sig
ind i. Noget Resultat gav det ikke; nogle var flyttet
eller Adressen var gal, andre vilde bestemme sig
eller sagde rent ud nej. Hos de vaklende lovede han
sig selv at komme igen — dem skulde han nok faa
bearbejdet; de andre mærkede han sig og gemte af
Vejen til bedre Tider — deres Dag skulde ogsaa
nok komme! Han blev ikke nedslaaet af at gaa for-
gæves men glædede sig ved den ene. Dette her var
et Taalmodighedsarbejde, og Taalmodighed var det
eneste han altid havde haft rigeligt af.
Han drejede om i Jægergade og steg op i en Ka-
serne, helt op til Taget og bankede paa. En høj
mager Mand med tyndt Fuldskæg lukkede op, det
var Peter, hans Lærekammerat hjemme fra. De kom
straks i Snak om Læretiden og Værkstedet der-
hjemme med alle de snurrige Kumppaner; Mester
Jeppe var der ikke mange gode Ord at sige om,
men Mindet om Unge Mester fyldte dem med Varme.
„Jeg har tænkt meget paa ham gennem Aarene,“
sagde Peter, „han var ikke noget almindeligt Men-
neske — derfor maatte han dø.“
Der var noget fortænkt over Peter, og hans Hule
gjorde Indtryk af Ensomhed; ingenting mindede om
den løse Fyr, der altid skulde ud og bisse. Men
inde i hans sammenknebne Øjne luede der noget
opsætsigt; Pelle sad og grundede paa hvad det var
ved ham. Han havde dette blegede Udtryk som
havde han skiftet Ham; men til de Hellige hørte
han efter Talen at dømme ikke.
„Hør Peter, hvordan er det — hører du egenlig
til vore?“ spurgte han pludselig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
