Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hertil i min egen Hensigt — hvor var vel Herlig-
hederne at finde for en køn Tøs om ikke her? Glæ-
der fandt én mange af, der var nok der vilde gaa
ved Siden af en net Pige i tynde Sko og forære
hende kønne Ting — og hver Dag førte sin Lykke
med sig. Men saa traf jeg en Mand, som mente det
bedste med mig og troede paa sig selv ogsaa — han
fik mig bildt ind, at nu skulde vi to lave noget va-
rigt sammen. Han var samme Slags fattig Fugl som
jeg med tomme Hænder, men tog godt fat. Dygtig
til sit Arbejde var han; og en lille lykkelig Til-
værelse med godt Udkomme og Hygge indendørs
mente han sagtens vi to kunde skabe os — blot vi
sled i det. Pøh Lykke! — Han skulde jo se at blive
Mester, for hvad kan en Svend vel tjene! En og
anden Gang havde vi ogsaa skrabet lidt sammen og
syntes at nu lysnede det; men saa slog Ulykken al-
tid ned og tog det! Den hænger altid og svæver over
Fattigmands Hjem som en stor Fugl; og kan du faa
den jaget væk, maa du eje en lang Kæp!––– Naar
vi saa kom lidt ovenpaa, var det igen det samme.
En hel Vinter laa han syg, og vi holdt Livet ved at
pantsætte alt hvad vi ejede, Stump for Stykke. Da
den sidste Ting var røget, laante vi lidt paa Sed-
lerne.“ Den gamle maatte stanse og trække Vejret.
„Som vi dog render,“ sagde hun pustende. „Man
skulde tro Verden var i Færd med at løbe fra os.“
,Ja saa var der ikke mere,“ fortsatte hun og sjok-
kede igen videre — „og begynde forfra var han for
træt til; saa flyttede vi ind i Arken. Han tog sin Trøst
naar han havde lidt Skillinger; men det var daarlig
Trøst for mig, som gik med Hanne, kan du tro! Hun
kom lige som en Gave oven paa al Modgangen; men
han kunde ikke lide hende, fordi vore Nykker om
lidt Herlighed gik igen i hende. Hun havde jo faaet
det efter os, den Stakkel — og Pjalter og Snavs at
sætte det sammen af. Du skulde set hende som gan-
ske lille lave Finmands Verden af en Las fra Skarn-
kassen. Hvad er det? spurgte Johnsen — han var
jo lidt overkørt som sædvanlig. Aa det er den pæne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
