- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
99

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvorfor sker der saa lidt, skønt alle gaar og venter
noget og er parat? Er der kanske ingen der har
Mod til at føre an?“
Der rejste sig stærkt Bifald, navnlig fra de unge;
de trampede og raabte. Pelle tumlede ned, han var
ganske svedig.
Den gamle Fører kom op paa Talerstolen og tak-
kede de assisterende for den fornøjelige Underholdning.
Han henvendte ogsaa en smilende Tak til Pelle,
det var glædelig at der endnu var Ild i Ungdommen,
selv om den tog fejl af Anledningen! De ældre havde
baaret Bevægelsen frem gennem trange Tider, men
havde ikke noget imod at lade Ungdommen prøve
sig.
Pelle vilde op og svare igen, men Madam Johnsen
holdt ham fast i Frakken. „Lad vær Pelle,“
hviskede hun angst — „du vover dig for langt ud.“
Hun vilde ikke slippe, og han maatte sætte sig igen
for ikke at vække Opmærksomhed. Hans Kinder
blussede og han var stakaandet som efter et Løb op
ad Bakke. Det var første Gang han havde vovet sig
op paa en Talerstol, Hidsigheden havde slynget ham
derop.
Folk blandede sig mellem hinanden. „Er det allerede
forbi?“ udbrød Madam Johnsen; han mærkede
hun var skuffet.
„Nej nej — nu skal vi til at soide!“ sagde han
og førte den gamle hen til et Bord i Salens Baggrund.
„Hvad maa jeg byde paa?“
„Kaffe til mig. Men du skulde tage dig en Øl du
er saa varm.“
Pelle vilde ogsaa have Kaffe. „Du er da et underligt
Mandfolk,“ sagde hun leende „— vælter dig
først op i en hel Sværm Mennesker og sidder saa
og drikker Kaffe som en anden Kone! Og sikke
mange Folk her er, det er næsten som til Fest.“
Hun sad og saa sig om med tindrende Øjne, rød i
Kinderne som en Ungpige der er til Sold. „Tag dog
mere Skind Pelle, du har jo ingenting faaet — det
er rigtig Fløde!“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free