Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hatten af for gamle Stolpe!––– Han maa nikkes,
tag og. blokér Raden!“
Pelle havde ikke noget imod det. „Bare det gaar,“
sagde han. „Vor Organisation er jo svag endnu!“
„Prøv det allenfals — skade ham kan I altid. Han
langer ud efter dit Brød for at ramme din Samvit-
tighed, saa lang til hans Pengepung igen — der har
han sin siddende! Gavner det ikke andet, saa viser
det i al Fald jer selv, at I ikke er Slavesjæle.“
Pelle sad og snakkede lidt. Han havde saa smaat
haabet paa at træffe Ellen igen, men undsaa sig ved
at spørge om hun kom hjem. Madam Stolpe vilde
have ham til at blive og spise til Aften — de ven-
tede blot paa Sønnerne. Men Pelle havde ikke Tid,
han maatte ud og træffe Forholdsregler til Bloka-
den. „Saa kom paa Søndag da,“ sagde hun, „saa er
det Ellens Fødselsdag.“
Han vandrede med stærke Skridt ind til Fagfor-
eningens Formand; Indbydelsen til om Søndagen
havde forjaget den sidste Rest af hans Harme, Ud-
sigten til en Kamp med Meyer satte ham i løftet
Stemning. Formand Petersen var han sikker paa at
faa med, hvis han blot var oven Senge; han havde
i sin Tid arbejdet hos Hofskomageren og hadede
ham som Pest. Man sagde, at Petersen havde gjort
en snild lille Opfindelse med en Patentknap til Dame-
støvler; han forstod sig ikke selv paa at udnytte
Opfindelsen og henvendte sig til Meyer. Men Hof-
skomageren betragtede uden videre Opfindelsen som
sin Ejendom, da den var gjort af en af hans Arbej-
dere; han udtog Patenter og tjente gode Penge paa
det, saa ringe en Ting det drejede sig om. Da Pe-
tersen forlangte Andel i Udbyttet, blev han afskedi-
get fra sit Arbejde. Han selv snakkede aldrig om
det, men sad nede i sin Kælder og rugede over For-
urettelsen saa han ingen Vegne kunde komme. Sin
meste Tid havde han ofret paa Fagforeningen for gen-
nem den at faa Hævn; men der var ingen rigtig
Fremgang i det for ham. Han blussede voldsomt op
men manglede Udholdenhed; brystsyg var han ogsaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>