- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
126

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ly;
det jo. Nu endelig begyndte det store Evangelium at |
lyde for de Fattige — der var god Mening i deres |
Juleglæde. Men hvorfor samlede man ikke Skarerne §
Julenat og forkyndte dem Evangeliet? Saa vilde de 5
alle forstaa Bevægelsen og slutte sig til den med
det samme! — Det tumlede i Pelles Hoved med . ,
nye stærke Tanker. Han havde ikke før vidst, at det
han var med til var saa stort; han følte sig i det Høje-
stes Tjeneste.
Han stansede paa Torvet og betragtede stille
Juletræerne — de førte hans Tanke hjem til Vogte-
marken og de smaa Graner. Han fik Lyst til at
overraske Børnene og købe et; de havde siddet
de sidste Aftener og klippet Stads, og Karl havde
tømret fire afskaarne Grangrene sammen til Juletræ.
Inde hos Urtekræmmeren købte han Knas og ’
Julelys. Kræmmeren gik paa Tæerne i Dagens An-
ledning, og ekspederede de smaa snavsede Unger
med sirlige Buk. Han gav Tilgift og glemte rent at
sige det sædvanlige: Husk at I skylder for to Lod
Te og en Fjerding Kaffe! Men han snød som sæd-
vanlig paa Vægten.
Marie gik med opsmøgede Ærmer og havde travlt;
hun smed alting og kom løbende da hun saa Træet.
„Det kan jo ikke engang være herinde Pelle!“
raabte hun og rejste det op. „Der maa skæres af!
der maa oven i Købet skæres af! Nej hvor er det
flot! Men forneden du, forneden! — Hjemme havde
vi ogsaa Juletræ; Far gik selv op i Klipperne og
fældede det, og vi Børn var med. Men dette her er
meget kønnere!“ Saa sprang hun ud paa Gangen
for at fortælle, huskede paa at Drengene ikke var
kommet hjem endnu, og for ind til ham igen.
Pelle satte sig til at arbejde, nu og da hævede
han Hovedet og kiggede ud. Sypigen der lige var
flyttet ind ovre i Pipmandens gamle Rede, snurrede
løs med sin Maskine og saå langt over efter ham.
Hun var vist ensom; kanske havde hun ikke noget
Sted at tilbringe Aftenen.
Gamle Frandsen kom ud paa Platformen og hum-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free