Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helligaften var inde. Mændene kom drattende i
deres tunge Trav, og Fabnkspigerne jcom styrtende^
dem ° f Møde og gjorde ondt i de spændte Bryster.
Ungerne var i ét Rend efter de sidste Ingredienser,
nede ved Udgangen til Gaden maatte de klemme
sig forbi to Sutter, som stod og skuttede sig i Kul-
den. Der var noget mistænkeligt ved dem. „Der staar
to dernede, men de er ikke rigtige!“ kom Karl op
og meldte. „De ligner dem fra Kasino.“
„Stik over til Gamle Frandsen og sig det,“ sagde
Pelle.
Men den gamle svarede blot: „Gudskelov, saa er
han da inte ta’et endnu.“
x Ovre hos Olsens var Datteren Elvira kommet
hjem; der var ikke rullet ned, og hun stod henne
ved Vinduet med sin mægtige Hat med Blomsterne
og lod sig beundre. Marie kom løbende ind. „Har
du set hvor fin hun er, Pelle?“ sagde hun betaget.
Og alt det faar hun for ingenting af Herrerne —
blot fordi de synes hun er nydelig. Men om Aftenen
maler hun bare Kinderne.“
Børnene gik og drev ude paa Gangen og ventede
paa at Pelle skulde blive færdig; de vilde ikke holde
Jul uden ham. Men nu havde han ogsaa Fyraften;
han smed en Trøje paa, pakkede Arbejdet ind og
løb
Ude paa Platformen stansede han et Øjeblik. Han
kunde se Lysskæret fra Byen flimre op mod den
dybe stjærnesaaede Himmel, Natten var saa højtids-
fuld smuk. Under ham hang Træværket forladt og
sukkede i Frosten; alle Døre vare lukkede for at
holde Kulden ude og Glæden inde. „Højt fra Træets
grønne Top —“ lød det et Steds fra, Lyskæret faldt
ud og brød sig Vej paa Kryds og tværs mellem
Bjælkeværket. Pludselig drønede det tungt i det
Ligkusken kom ravende hjem med en Skinke under
hver Arm. Saa blev alt roligt, saa roligt som ellers
aldrig i Arken, hvor noget bestandig gav sig og kla-
gede, Nat og Dag. Et Barn kom stille ud og vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
