Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han trak til Rede; han tænkte ikke mere paa Sam-
fundsspørgsmaal end Fuglene der bygger i Foraars-
tiden.
En Dag bar saa Pelle sine Sager over i den ny
Lejlighed og lagde sig for sidste Gang til Hvile i
Arken. Her byggede ingen Fremtid, inden for disse
Mure søgte kun det havarerede varig Tilflugt, og
Pelle skulde videre. Men ud af Pjalterne og alt det
forhutlede steg alligevel en Stemme som ikke hør-
tes andre Steder, et sorgløst Kvidder, en Pludren
som af fattige Fugle, der sidder og plukker sig hvor
lidt Sol staar paa. Det var med Vemod, han saå til-
bage paa den Tid han havde tilbragt her.
Natten før Bryllupet laa han og kastede sig uro-
ligt, noget forfulgte ham i Søvne. Endelig vaagnede
han og skelnede en undertrykt Knurren, der kom
med lange Mellemrum som om selve Arken gav sig
under onde Drømme. Til sidst stod han op, tændte
Lampen og satte sig til at pudse paa sine Brude-
støvler, der endnu stod med Læsterne i for at holde
deres smukke Form. Lasse sov endnu, og ude paa
den lange Gang var alt Søvn.
Lyden kom igen, stærkere og mere langtrukken;
der var noget ved den, som mindede om Stengaar-
den og satte hans Barndoms Gru op i ham; han sad
og svedte over Arbejdet. Pludselig hørte han nogen
gaa famlende ude paa Gangen og pusle ved hans
Dør; han sprang hen og lukkede op, Spændingen
gik som Frysninger igennem ham. Derude stod
Hannes Mor og rystede i Morgenkulden.
„Pelle/ hviskede hun angst — „nu er det der!
Jeg kunde vel ikke faa dig til at springe hen efter
Madam Blom i Torvegade? — jeg tør ikke forlade
Hanne. Og saa skulde jeg ønske dig til Lykke fra
hende.“
Han syntes ikke videre om sin Mission men løb
dog. Siden sad han og lyttede derover ad, mens han
arbejdede saa stille som muligt for ikke at vække
Far Lasse. Men saa var det ved den m Børnene
skulde op; for sidste Gang dunkede han i Væggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
