Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
des trange Barm, der var et Genskær af skjult Skøn-
hed over hende. Det var Pelle der havde faaet Blo-
det til at finde Vej til hendes graa Ansigt; naar han
var stærkt fremme i noget, blussede hun’i Kinderne,
og en Kende af Farven blev hvergang tilbage. Det
var som Safterne steg i hende med ved hans Sund- ►
hed; og nu stod hun her og søgte at sprænge den
forkrøblende Skal og række fagre Ævner frem imod
ham, men kunde ikke. Pludselig kastede hun sig
om hans Hals. „Pelle, Pelle!“ sagde hun og borede
sit Ansigt mod hans Bryst. Saa løb hun ind til sig
selv.
Lasse og Pelle bar de sidste Sager over i Lejlig-
heden og satte paa Plads; klædte sig saa i stiveste
Stads og gik ud til Stolpes. Pelle var for første
Gang i sit Liv i høj Hat og saa helt statelig ud. „Du f
ligner en Storborger,“ sagde Lasse og kunde ikke
se sig mæt paa ham. „Men hvad tror du de siger
til Gamle Lasse? Det er dog halvfint Folk, og jeg
forstaar ikke at gebærde mig. Var det mon ikke
bedre jeg vendte om?“
„Aa ti nu stille med det, du Far,“ sagde Pelle.
Lasse var uhyre glad ved at skulle med til Bryl-
lupet men havde alligevel mange Betænkeligheder.
De sidste Aar havde gjort ham sky for fremmede, r
han krøb gærne i Krogene. Hans Gildesklæder var
ogsaa gaaet til, og Stadsen her var flikket sammen;
Skødefrakken havde de lejet for Anledningen, og det
hvide Kravetøj var Peters. Han følte sig ikke hjem-
me i Klæderne og saa ud som en genert Konfir-
mand.
Ude hos Stolpes stod Huset paa den anden Ende.
De Gæster der skulde med i Kirke var allerede
komne; de gik inde i Dagligstuen og smaafløjtede, r
saa ned paa Gaden og kedede sig. Stolpes Skrive-
bord var forvandlet til Buffet, og Brødrene gik og
trak 01 op og nødte gemytligt: „Aa tag nu et lille
Stykke Knækbrød til! Man bli’r tør i Halsen af at
staa saa længe og sige ingenting.“
Inde i den pæne Stue gik Stolpe frem og tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
