Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
. „Lad ham bare være,“ sagde Stolpe, „han har en
lille én paa!“
„Saa skulde han saamænd gaa sig en Tur i Luf-
ten og ikke sidde og være ubehagelig,“ sagde Ma-
dam Stolpe bestemt.
Badutspringeren rejste sig besværligt. „Sa’e De en
Tur i Luften, hva’ Madam? Ja for er dernogen der
kan gaa i Luften, saa er det sku AlbertOlsen. De
storsnudede Murere, hvad kan de vel?“ Han stod
med ludende Hoved og gav ondt af sig.J a ja, saa
gaar vi en Tur i Luften — mig skal Iikke være
Nar for.“ Han ravede ud ad Køkkendøren.
„Hvad skal han dog den Vej?“ udbrød Madam
Stolpe forskrækket.
„Aa han skal vel bare ned i Gaarden og ha’e
Kallunet vendt,“ sagde Otto. „Han er en brilliant
Fyr, men han taaler ikke noget at drikke.“
Pelle havde siddet og ridset med Blyanten paa et
Ark Papir, mens de andre diskuterede. Ellen hang
over hans Skulder og saa paa ham; han havde hen-
des hede Aande i Øret, og smilte lykkeligt mens
Blyanten arbejdede. Ellen tog Tegningen da han var
færdig, og skubbede den hen ad Bordet til de andre;
det var en tyk svedende Mand der trillede sin egen
Mave foran sig paa en Bør. „Kapitalismen — naar vi
andre nægter at gøre Tjeneste længer!“ stod der
neden under. Tegningen gjorde megen Lykke. „Du
er mig Pokker til Fyr du!“ sagde Stolpe. „Den sen-
der jeg ind til Vittighedsbladet — jeg kender Re-
daktøren.“
J a han!“ udbrød Lasse stolt — „der er ikke den
Ting han ikke kan. Bølen maa vide hvor han har
det fra, for efter Faderen er det ikke.“ Saa lo de.
Tømrer Stolpes skikkelige Kone sad og saa for-
undret paa Tegningen, flyttede saa Blikket hen paa
Pelles Fingre og tilbage igen. Jeg kan forstaa at
man kan sige noget morsomt med Munden,“ sagde
hun — „men med Fingrene, det begriber jeg ikke.
Og den Stakkel, som han maa slæbe paa sin Mave!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>