Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men paa den og fore den lidt blødt ud, og Pelle
gik op i dette Arbejde med en Glæde som havde
han først nu fundet sin egenlige Bestemmelse. Nu
og da kom de tunge Dønninger ind til ham fra
Massens Bevægelse og satte hans Sind i stærke
Svingninger. Saa talte han ildfuldt op i stærk Indig-
nation, eller hans Lykke gav ham lyse Syn som han
udviklede for hende. Det blev Ellen der fik dét og-
saa! Hun hørte stolt paa ham; og under hendes for-
elskede Øjne dristede han sig frem i stærkere Ud-
tryk og Billeder, end det egenlig laa til ham. Naar
han endelig tav, blev hun ved at dvæle paa ham
med sine mørke Øjne, der altid syntes at se noget
i ham han ikke selv kendte.
„Hvad tænker du nu paa?“ spurgte Pelle, som
gærne vilde have en Samtale i Gang om det der
var oppe i ham. Der var ikke andre til for ham end
Ellen, han trængte til at drøfte det ny netop med
hende, og føle den vidunderlige Lykke ved at være
to om dét ogsaa.
Jeg tænker paa, hvor rød din Mund dog er naar
du“taler! — den længes vist efter Kys!“ svarede hun
og fløj ham om Halsen.
Foreteelserne ude omkring interesserede hende
ikke; hun kunde kun tale om sin Kærlighed og hvad
der angik dem selv. Men den hæftige Stirren i hen-
des Blik gav Tilværelsen dyb Baggrund, helt gaade-
fuldt kunde den virke paa ham som en Lokken for
ukendte Sider af hans Væsen. „Den Pelle hun ser,
maa være en anden end den jeg kender,“ tænkte
han lykkelig. Noget kønt og stærkt maatte det være,
som holdt hende saa fast at hun led ved at fjærne
sig blot et Øjeblik! — Naar hun saa havde stirret
længe nok, knugede hun sig forvirret ind til ham og
gemte sit Ansigt bort.
Uden at han mærkede det, ledte hun hans Kræf-
ter tilbage og over paa hans eget. Han kunde arbejde
for to, naar hun sad over for ham ved Disken og
underholdt ham mens hun hjalp til. Pelle syntes
egenlig deres lille Rede var ganske hyggelig, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>