- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
176

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reb ned om Fodenden af Sengen, det trak hun i
mens hun skreg. Saa faldt hun udmattet sammen.
„Du stygge, stygge Dreng,“ hviskede hun med et
svagt Smil. Pelle bøjede sig glad ned over hende,
men hun stødte ham pludseligt bort, hendes skønne
Legeme forskød sig, den forfærdelige Kamp rasede
igen i hende. Med ét løste en spæd Stemme hende
af og fyldte Hjemmet med en ny Tone. „En ny
Mund at mætte,“ sagde Madam Blom og holdt den
nyfødte op ved det ene Ben — det var en Dreng.
Pelle gik om rød i Hovedet og helt fortumlet,
som var der hændt ham noget ingen anden havde
oplevet Magen til. Han tog Mester Becks Arbejde
hjem den første Tid, og passede selv Drengen om
Natten. Hvert Øjeblik maatte han smide Arbejdet og
ind til de to. „Det er storartet med dig, som saadan
giver et Barn for et Kys,“ sagde han straalende —
„og oven i Købet en Dreng! Sikken et Mandfolk
der skal blive af ham.“
„Næ — er det en Dreng!“ sagde Familien. „I er
ikke væk!“
„Det manglede bare!“ svarede Pelle vigtigt.
Den kvindelige Familie gjorde Nar ad ham, fordi
han passede Barnet. „Sikken et Mandfolk — han
la’e sig saamænd gærne i Barselseng,“ sagde de dril-
lende.
„Det kunde være lige meget med det,“ brummede
Stolpe. „Men han er lige ved at blive Idiot — det
er meget værre. Og det gør én ondt at maatte sige
det, men det er Tøsens Skyld! Nu har hun dog
gaaet her al sin Tid og ikke hørt andet end hvad
godt er. Men Fruentimmer er ligesom Katte, der
hænger ikke noget ved dem.“
Pelle lo blot ad deres Stiklerier, han var ovenud
lykkelig.
Nu kunde Lasse ellers finde Vej om til dem!
Aldrig saa snart havde han faaet Melding om Begi-
venheden, før han mødte op som han gik og stod.
Der var kommet et dristigt Sving over ham, han
smed sin Kabuds paa Gulvet inden for Døren, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free