- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
178

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betroede ham tilmed at sidde ved den lille, og Lasse
var aldrig gladere, end naar de skulde ud og sendte
Bud efter ham.
Saaledes virkede Lille Lasse straks ved sin Op-
dukken til at sprede Misforstaaelser, og Pelle velsig-
nede ham. Det var dog en Pokkers lille Fyr allerede,
førte han ikke en Dag Far Lasse og Ellen lige i
Armene paa hinanden! Pelle fulgte Skridt for Skridt
det lille Væsens Gang ind i Verden; han oplevede,
at Drengens Blik første Gang viste vaagen Erken-
delse ved at flytte sig efter en Genstand — og første
Gang Haanden greb efter noget. „Ej ej, se til ham!
nu begynder han og vil have Haand i Hanke med
Tingene!“ raabte Pelle henrykt. Det var hans lyse
Overskæg Knægten allerede var ude efter — jo han
var tidligt med! Den lille Haand havde faaet godt
fat og var næsten ikke til at lukke op; den havde
smaa Gruber ved Fingrene og en dyb Fold om
Haandleddet. Der var skam god Kraft i Ellens
jVlæ lk !
Morten saa de aldrig noget til mere; i Begyndel-
sen besøgte han dem men hørte saa op med at
komme. De var saa optaget af hinanden dengang;
og Ellens kolde Væsen havde maaske skræmt ham.
Han kunde jo ikke vide, at det var hendes Maade
at være paa over for alle! Pelle kunde aldrig finde
en ledig Stund til at opsøge ham, men savnede ham
tidt. „Kan du forstaa, hvad der er i Vejen?“ sagde
han forundret til Ellen. „Vi har dog haft saa meget
sammen, han og jeg. Mon jeg ikke skulde bryde
overtvært og se ud til ham?“
Ellen svarede ikke paa det men kyssede ham blot.
Hun vilde have ham for sig selv og omgav ham
med sin Kærlighed; dens varme Aande gjorde ham
lykkelig og veg. Bag om ham lukkede hendes Hjærte
sig som en Mur; han følte det svagt men rørte ikke
paa sig. Han havde det behageligt hvor han var.
Barnet bragte nye Udgifter, og Ellen havde nok
at gøre, der blev ikke megen Tid til at hjælpe ham.
Han maatte være godt om sig, for at de kunde holde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free