Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Midten. Deroppe svævede altid en blaa Dunstkreds
og angav Skakten, det fælles Aandehul for Arkens
Mylder. Han kunde skelne Madam Frandsens Kvist
med Røghatten deroppe; og længere nede, i en dyb
Kløft som skar sig ind i Massen, genkendte han
Hannes Vindu. Ellers kunde han ikke lokalisere ret
mange af de smaa Vinduer, der stirrede ud som
brustne Øjne. Selv Kulmanden der var Vicevært,
vidste daarlig Rede paa Arkens Krinkelkroge og
Gange.
Han saå Arkens Væsner rende frem og tilbage
over Broen, sorgløse og med korteste Sigt; de var
altid paa Færde i sidste Øjeblik og styrtede af Sted.
Der var noget rørende over deres Glemsomhed,
som Nøden havde fremkaldt; i Arken skulde man
først til at bjærge Føden, naar man havde sat sig
til Bords og opdagede at der ingenting var.
Og ind imellem dem vandrede Arbejdere i Smaa-
flokke ind og ud over Broen; det taktfaste Traadd
fra Nørrebro havde bredt sig herud ogsaa — som
søgte det ham op.
Det gærede ikke længer vildt i Masserne, der var
ved at komme én tung Vilje i Stedet. Af Forvirrin-
gen og det kaotiske Virvar dukkede nu Linjer frem,
en fælles Bevidsthed var ved at bundfælde sig og
blive til Retning. Paa en forunderlig Maade var Tu-
senderne faldet til Ro over det samme, og skred nu
langsomt og sindigt frem under Sammenslutnings-
tanken. For den der var mindre lydhør, kunde det
se ud som der ingenting foregik — at de igen var
faldet hen i Skæbnen; men Pelle vidste hvad der
gik for sig. Han havde selv lagt Skulderen til, og
var dulgt med i det hele igen.
Han tog glad mod Ellens fordoblede Kærlighed,
og alt hvad han foretog sig, galdt hende og Barnet.
Men inde i ham gik Fodtrinene igen og lod sig
ikke bringe til Tavshed; de var længere inde end
han kunde naa. Det var som der pludselig var taget
en Lyddæmper bort, enten han vilde eller ej, hørte
han hvert Skridt af Vandringen derude.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
