Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byrde hele mit Liv. Tror du jeg vil komme til at
arbejde igen?“
„Vi skal nok finde paa noget,“ sagde Pelle —
„der er ogsaa gode Mennesker til. Kanske hjælper
en eller anden dig til at studere!“ Han vidste ikke
selv, hvorfor han faldt netop paa den Tanke; han *
havde aldrig selv set noget saadant Tilfælde. Det
var Barndommens Æventyrdrømme der fostrede hele
den Forestillingskreds, næret af Læsebøgernes Anek-
doter om fattige Drenge. Han stod over for det umu-
lige og greb simpelthen efter det umulige.
Peter havde ingen Læsebøger bag sig. „Gode Folk!“
udbrød han og blæste haanligt — „de ejer jo aldrig
noget! Og jeg kan ikke engang læse — hvordan
skal man saa lære at studere? Karl kan, han har
lært sig det af Skiltene paa Gaden naar han løb *
Bud — han skriver ogsaa! Og Hanne har lært Ma-
rie lidt. Men jeg har jo hele Tiden bare staaet paa
Fabrikken.“ Han stirrede bittert ud for sig; det var
trist at se saa hærget hans Ansigt var — helt ind-
faldent!
„Du skal nu ikke være bekymret alligevel,“ sagde
Pelle fortrøstningsfuldt. „Vi finder nok noget.“
,Ja men ikke Fattigvæsenet — lad vær med at
rende og tigge til mig,“ svarede Peter vredt. „Og f
Pelle,“ — han hviskede for at ingen paa Stuen
skulde høre det — „her er ikke morsomt. I Nat
laa der en gammel Mand og døde lige her ved Siden
af mig; han døde af Kræft, og de stillede ikke en
Gang et Skærmbrædt for. Hele Tiden laa han og
gloede paa mig! Men om nogen Dage kan jeg nok
slippe ud. Saa skal der betales — ellers gaar det
for Fattighjælp og de giver sig til at snuse — jeg
har stukket dem en Plade du! Kunde du ikke 1
komme og løse mig ud? Marie har Huslejepenge
liggende — dem kan du ta’e.“
Pelle lovede det og skyndte sig hjem til sit A r-’
bejde. Ellen var hjemme — hun gik og saa for-
undret ud. Han satte hende ind i Sagerne. „En rig-
tig prægtig Gut er han,“ sagde han næsten græde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
