Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verden til Kundekreds og behøvede altid en Stab
af Elitearbejdere. Men ikke engang Venlighed hjalp,
bedst som han havde faaet fat i en god Svend, var
han gaaet! Og naar han spurgte om Aarsagen, fik
han altid det samme drilske Svar: de var kede af
hans Arbejde. Han bød høj Arbejdsløn og indfor-
skrev med stor Bekostning dygtige Folk ude fra;
men Pelle holdt sig underrettet og søgte dem op.
Naar de havde været nogle Dage under Paavirk-
ning, rejste de hjem igen eller tog fat hos de andre
Mestre, der fik mere at bestille efterhaanden som
Meyers Forretning gik tilbage. De der kom paa La-
geret fortalte, at han gik deroppe og rasede, skældte
de uskyldige ud og jog dem ogsaa fra sig.
Meyer følte en Haand bag alt dette, han vilde
have Mesterforeningen til at erklære Lockout. Men
de andre Mestre vejrede et Træk i det fra hans Side;
hans egen Forretning laa død, og saa vilde han
stanse deres ogsaa. De havde maaske ikke noget
egenlig mod den ny Tilstand; noget Grundlag for
en Lockout kunde de i alt Fald ikke faa Øje paa.
Saa bekvemmede han sig til at skrive til Pelle og
anmode ham om en Forhandling — for at faa Uroen
i Faget hævet. Pelle der endnu ikke var stiv i For-
handlingskunsten, svarede saadan noget som, at man
vilde blæse ham en lang Marsj. Han viste dog Svi-
gerfaderen Svaret, før han afsendte det.
„Nej den gaar pinedød ikke!“ udbrød Stolpe. „Ser
du min Dreng, det er Tonen det hele kommer an
paa, naar man vil drive Fagpolitik! de Store ser
svært paa Indpakningen! Saadan var jeg sku ogsaa
til at begynde med — Sandheden frem og lige i
Synet med den! Men den skar ikke —: man var
for ubehøvlet, de kunde ikke forhandle med én. Saa-
dan lidt pæn Løgnagtighed gør sig meget bedre!
Naa ja, saa maa man være Diplomat og fange Ræv
med Ræv. Tag og krads det ned, saa skal jeg give
dig Opskriften. Altsaa —!“
Stolpe gik en Stund op og ned ad Gulvet og saa
spekulativ ud; han var i Skjorteærmer og Tøfler og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>