Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nen faldt de stærkeste Ord ham naturligt, de kom
som et Ekko af det grænseløse tomme Rum der laa
bag ham. Han syslede med sin Personlighed; alt det
han før sorgløst havde givet frit og ubehersket
Spillerum, maatte nu helst ind og tjene Formaalet.
Ogsaa sit Forhold til Ellen gik han efter, undskyldte
hende og gjorde sig Umag for at forstaa hendes For-
dringer til Lykke. Han var mild og god mod hende
— men ubøjelig i det væsenlige.
Hofskomageren gjorde han sig ingen Samvittighed
af. Han havde længe nok misbrugt sin Overmagt paa
alle Omraader; ved sin store Forretning var han den
der skabte og beherskede Tilstandene, de daarlige
Vilkaar maatte føres tilbage til ham. Det var Som-
mer og Godtid for Arbejderne nu, og hans Forret-
ning gik stærkt tilbage. Pelle forudsaa hans Fald og
følte sig som en retfærdig Hævner.
Den aarelange Kamp tog hele hans Sind. Altid
var han paa Færde, kom styrtende hjem til Arbejdet
der laa og ventede, klarede det til Side som en ra-
sende, og var afsted igen. Ellen og Lille Lasse saa
han ikke meget til i denne Tid, de levede deres Liv
uden for ham.
Han turde ikke slaa sig til Ro i den Kendsgær-
ning at Sammenholdet nu var stærkt. Bestandig var
han paa Færde for yderligere at stive af og under-
bygge; han vilde ikke falde for det uforudsete. Hans
Utrættelighed smittede Kammeraterne, de blev ivri-
gere og ivrigere alt som Kampen trak ud. Den vok-
sede for dem ved de Ofre den krævede, og ved
Styrken i Modstanden; Meyer blev efterhaanden til
en Kolos som enhver maatte vove sin Velfærd for
at hugge ned. Der gik Hjem i Stykker ved det; men
jo flere Ofre Kampen krævede, des sorgløsere syn-
tes de at gaa til den. Og de jublede af Glæde, den
Dag Kolossen faldt og begravede nogle af dem un-
der sin Masse.
Sejren var uomtvistelig Pelles, Skomagersvenden
havde fældet Fagets største Arbejdsherre! De spurgte
ikke om hvad det havde kostet, men bar hans Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>