Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sang Hanne, og den lille sang med — hun kunde
allerede! Hannes Øjnene hvilede rolige og afklarede
paa Barnet, tilfredse i deres Udtryk som havde hun
virkelig fanget Lykken ind. Hun lignede en ung
Enke der har faaet sin Part af Tilværelsen; og i
Arken kaldte alle hende Enke — Enken Hanne.
Det var en Hyldest til hendes Væsen, de kastede
Enkesløret over hendes Skæbne, fordi hun bar den
saa smukt. Hun havde ventet sig saa meget, og nu
tog hun om sit Barn som kunde det fremmede al-
drig have givet hende større G ave!–––-
Peters Ulykke havde givet det lille Hjem et al-
vorligt Stød. Det havde altid været lige til; nu tjente
han mindre med sin vanføre Haand. Karl vilde frem
og gav sig til at gaa til Præsten — det kostede og-
saa i Tid og Klæder. Peters Nedgang i Fortjeneste
havde de oprettet ved at sige Lasses Værelse op og
flytte hans Seng ind i Børnenes Værelse. Men de
voksede godt til alle tre, der skulde noget til baade
af Mad og Klæder.
Peters Karakter havde lidt et Knæk, han var ikke
saa glad ved Arbejdet længer; ofte skulkede han og
gik og drev paa Gaden i Stedet for at gaa til Fa-
brikken. Undertiden var han ikke til at drive ud af
Sengen om Morgenen, men krøb ned under Senge-
klæderne og skjulte sig. ,Jeg kan ikke med min
daarlige Haand,“ sagde han grædende naar Marie
trak i ham — „hvert Øjeblik er Knivene lige ved
at nappe mig.“
„Saa bliv hjemme da,“ udbrød Marie tilsidst. „Pas
du Huset, saa skal jeg gaa ud og faa lidt Fortjeneste
fat. Jeg kan faa Rengøringen ovre i den ny Ejendom
i Torvegade.“
Men saa stod han op og luskede af, han vilde
ikke have et Kvindfolk til at tjene Føden til sig.
Karl var en frisk, gavtyveagtig Tamp som ingen-
ting bed paa. Gaden havde opdraget ham, fældet sit
Slamlag paa hans Ydre og tændt den uslukkelige
Gnist i hans Øjne. Han var som Hovedstadens
Spurve der røgsværtede lyser af Byens Intelligens,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
