Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aaret var om muligt endnu daarligere end de fore-
gaaende; allerede i September stod de Arbejdsløse i
Række langs Kanaler ogTorve med Fødderne i Væde.
Knoklen paa deres Haandled var stor og blaa og
varslede stræng Vinter, gamle Folks Knyster havde
forudsagt den for længe siden, og under Bunden
paa Fattigmands Gryde løb der Ildstjærner. „Nu
kommer den store Vinter og slutter Elendigheden
af!“ sagde Folk. „Og saa faar vi gode Tider.“
I Oktober meldte Frosten sig og begyndte at lukke
af for alt det, de daarlige Tider ikke havde stanset.
I Fattigstaden gaar Livet fra Haanden i Munden;
slaar i Dag fejl, ses det paa Tallerkenerne i Morgen
tidlig. Nøden ligger altid sammenrullet under Bordet
i de titusend Hjem; som en Bjørn i Hi ligger han
der Sommeren igennem, forfærdelig slunken, og knur-
rer i onde Drømme. Men de er vant til hans Sel-
skab og ænser ham ikke, før han lægger sin tunge
Lab op paa Bordet. En Dags Sygdom eller Fejlslag
i Arbejdet — straks er han der.
„Nu skulde det være godt at have et Saltkar at
tage til,“ sagde de som endnu kunde mindes Lan-
det. „Men Vorherre har taget vore Sulekar og lavet
Pantelaanere af dem.“ Og saa begyndte de at sætte
ud af Stumperne.
Det var svært som Folk krøb sammen! Byen
der om Sommeren var spredt for alle Vinde, tæt-
nede sig; de husvilde rykkede ind fra Fællederne,
og de store Godsejere kom og tog deres Vinter-
paladser i Brug. Madam Rasmussen paa Kvisten
kunde pludselig optræde med Mandfolk paa, Druk-
Valde var kommet tilbage, Kulden drev ham saa at
sige i hendes Favn. Det første Foraarstegn vilde jage
ham af Sted igen, ud i Favnen paa hans Sommer-
kærest Madam Græsmejer. Men saa længe han var
her, var han her! Han stod Dagen lang og hang
nede i Porten, med Dun i det pjuskede Nakkehaar
der saa tørt og dvaskt ud, med Sengehalm paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
