Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar vi kryber sammen. Jeg er bange han gaar og
lider Nød.“
Pelle blev glad for Tilbudet og gik straks derud.
Det var stort af Ellen at aabne sit Hjærte for den
gamle, netop nu de ikke engang vidste sikker Udvej
for Føden til dem selv. ►
Arken laa og saa hærget ud. Gardinerne var for-
svundne overalt undtagen hos Olsens — sammen
med den forgyldte Stok indbragte de altid en Halv-
tredsøre; Blomsterne var frosset bort af Vinduerne.
Man kunde se lige ind over det hele, og indenfor
var der ogsaa tommere. Der var noget skamløst
over Vinteren, som saadan klædte af i Stedet for
og først af alt afhændede Skærmbrædtet.
Udenomsbekvemmelighederne i Gaarden havde mi- „
stet Døre og Laag, og Pelle havde Nød med at naa
op til Kvisten! Det meste af Balustrene var borte,
af Trinene manglede hverandet — Arken hjalp sig
som den kunde. Ovre hos Madam Johnsen mang-
lede Egetræsbaljen, der ellers altid stod i Krogen
paa Svalen naar den ikke var ude paa Omgang —
-
Arken havde kun den ene. Og nu var den brændt
eller solgt. Pelle kiggede derover efter men havde
ikke Mod til at hilse paa dem; Hanne var arbejds-
løs vidste han. ’
Paa tredje kom en Kone listende ud og pillede
lidt af Træværket; hun nikkede genkendende til
ham. „Til en Kaffetaar,0 sagde hun — „og Gud vel-
signe Kaffen! Den kan gøres lige saa tynd det skal
være, naar bare den er godt varm.“
Lejligheden stod tom, Lasse var der ikke. Pelle
forhørte sig paa den lange Gang, og fik at vide at
han holdt til i Kælderen hos Marskandisersken.
Magre graa Ansigter kom et Øjeblik frem i Dørene
og stirrede paa ham, saa forsvandt de lydløst.
I Marskandiserskens Kælder var der overfyldt
med Ting; Vinteren blæste de Fattiges Stumper
her ned. Lasse sad i en Krog og lappede paa en
Madras, han var ene hernede. „Hun er ude at se
paa Ting,“ sagde han — „der er noget for hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
