Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der skarp Konfekt til ham i Bladet — vi er nødt
til det. Standen kan ikke være tjent med, at en af
dens Repræsentanter gaar og gør Sjofelisttjeneste.“
Madam Stolpe var ulykkelig. „Det er saadan en
, pæn Familie,“ sagde hun. „Vi har altid omgaaedes
dem — og jeg ved de har sultet længe. Han har
ogsaa en ung Kone, Fatter; det er ikke saa nemt at
staa for.“
Jeg er selv ked af det, du!“ svarede Stolpe.
„Men man er nødt til det, ellers faar mån Skyld
for Partiskhed. Og paa mit Gebet skal ingen komme
og sige, at der gælder Persons Anseelse.“
„Lad mig gaa ud og tale med ham,“ sagde Pelle.
„Kanske giver han det op.“
Han fik Adressen og gik derud efter Fyraften.
Det var et raseret Hjem med fire Smaabørn; der
var tung Luft over det. Manden der var noget til
Aars men kraftig, sad forgræmmet og aad sin Mad,
mens Børnene hang over Bordkanten med Hagen
og fulgte opmærksomt hver Bid han tog. Den unge
Kone gik til og fra og satte med en egen kærlig
Bevægelse den tarvelige Mad for ham.
Pelle bragte Spørgsmaalet paa Bane; han var ikke
helt glad over for denne gamle Veteran, men siges
skulde det jo.
J a jeg ved det godt,“ sagde Manden og nikkede
hen for sig. „Du behøver ikke begynde paa Lektien,
for jeg har selv været med fra første Dag. Og jeg
har holdt mine Forpligtelser til nu; nu faar det være
nok med mig. Og hvad vil du her Dreng? Har du
Kone og Børn som sulter og raaber paa Brød ?
Saa tænk paa dine egne!“.
„Vi raaber ikke, Hans!“ sagde Konen stille.
„Nej I gør ikke, og det er meget værre! Kan
jeg blive ved med at gaa her og se paa, at I magres
af og fryser? Til Helvede med Kammeraterne og
deres store Ord! hvad har de ført til? Vi smaa-
sultede før, og nu skal vi til at sulte stort — det
er Forandringen. Lad mig være, siger jeg! hvorfor
Fanden maa jeg ikke være i Fred?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
