- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
240

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som pludselig kunde skære ud over et eller andet
Rækværk og hegle hele Gaarden igennem — skarp
som en Ragekniv?
Frosten var skarpere endnu! Den havde raget
det hele af Vejen, og stænget for det saa godt det
lod sig gøre. Liremanden laa nede i sin Kælder
og havde Besøg af Nordenvindens gode Ven Gigten;
og nede i den forladte Gaard gik Trækken og snu-
sede langs de fugtige Vægge. Hver Gang nogen
passerede Tøndegangen, greb han dem om Knæerne
med sine Isfingre, saa det gjorde ondt helt op i
Hjærtet.
Den gamle Kaserne laa og gloede tomt ud af de
sorte Vinduer. Kulden havde taget det sidste Fag
blomstrede Gardiner ned og bragt dem paa Laane-
kontoret, Kanarifuglen havde den afhændet for en
Snes Pinde, og stanset den daglange ensomme Graad
af Smaabørn bag laasede Døre — Lovsangen til
Arbejdet — der først stilnede af om Aftenen, naar
Mødrene kom hjem fra Fabrikken. Nu sad hver
Moder hos sin lille Dagen igennem, og ingen anden
end Kulden havde undt dem den Glæde. Hun og
Søster Sult kom ogsaa hver Dag og saå til dem.
Inde paa tredje Sal over Gaarden sad Enkemadam
Johnsen i Krogen ved Kakkelovnen, Hannes lille
Pige laa sammenkrøben paa en Stump Kludetæppe
paa Gulvet. Gennem det nøgne Vindu saas kun
Is, som var hele Verdensrummet bundfrosset; der.
var Aandepletter paa Ruderne fra hver Gang den
lille kiggede ud, men de lukkede sig straks. Deri
gamle sad og stirrede lige ud i Stuen med store
runde Øjne, hendes spinkle Hoved dirrede hele
Tiden, og hun lignede en Varselsfugl, der ved meget
mere end nogen kan taale at høre.
„Nu fryser jeg igen, Bedstemor,“ sagde den lille
spagt.
„Kom bare til at ryste, saa faar du Varmen,
sagde Madam Johnsen.
„Ryster du da?“
„Nej jeg er for gammel og gaaet til — jeg kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free