- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
242

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den lille rejste sig og aandede Hul paa Ruden.
„Se, om der ikke skulde komme lidt Sne, saa
Fattigmand kan faa en Dags Fortjeneste,“ sagde den
gamle.
Nej, Vinden var bestandig i Nord. Ellers holdt
den mest af at gaa og soppe i Væde langs Kana-
lerne, men nu sad den Uge efter Uge oppe paa
Nikolaj og blæste Fløjte i Fattigdommens hule Knog-
ler. Kanalerne var islagte, og Jorden saa forfærde-
lig haard ud; Barfrosten jog Folk hen over den
som visne Blade. Med en tynd Raslen fejedes de
ud over Børnehusbroen og forsvandt.
Der kom en stor gul Vogn kørende, Børnehusets
vældige Porte aabnede sig langsomt og slugte den.
Det var Vognen med Kød til Fangerne, den lille
fulgte den med et fortabt Udtryk.
„Mor kommer jo ikke,“ sagde hun opgivende —
„og jeg er saa sulten.“
„Hun kommer nok — bare giv Tid! Og staa
ikke dér i Lyset, men kom her hen i Krogen!
Lyset slaar Kulden igennem én.“
Jeg synes nu, der er koldere i Mørket!“
„Det er fordi du ingenting forstaar endnu. Jeg
længes bare efter det rigtig store Mørke, jeg.“
„Og jeg længes efter Solen,“ svarede den lille
trodsigt.
Det knagede ude i Gaardens Træværk, Barnet
løb ud og slog Døren op til Svalegangen. Det var
blot dem lige over for, der var i Færd med at pille
et Trin løst.
Dér var Moderen! med en Blikspand i Haanden
og en Bylt under Armen.. Aa, og der var noget i
Spanden — den saas saa tung, tra la la! Og Bylten,
Bylten — hvad var der i den? „Mor, Mor!“ sang
det klingert, og den lille hang langt ud over det
skrøbelige Balustre.
Hanne kom rask op ad Trappen, med aaben
Mund og røde Kinder; fra hver lille Rede kom et
Ansigt frem. „Nu har Enken Hanne gaaet sin tun-
geste Gang,“ sagde de hver til sine; de vidste, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free