Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skindssko. Barnet og den gamle stirrede forundret
paa Stadsen. „Nej, saa fint!“ sagde de; de havde
glemt alting og blot beundrede. Men Hanne stod
stivnet i Forfærdelse, og pludselig faldt hun hul-
kende sammen.
„Naa, naa du!“ sagde Moderen og klappede hende
paa Ryggen, „du. har købt Stads til dig selv for en
Gangs Skyld —: værre er det jo ikke. Ungdommen
kræver jo ogsaa sit.“
„Nej Mor, nej! Jeg har jo slet ikke. købt det!
Jeg syntes I to trængte til noget mod Kulden, saa
gik jeg op i et fint Hus og bad om lidt aflagt Tøj.
Det var en ung Frøken, der gav mig det, og hun ~
var saa sød mod mig. — Nej, jeg vidste ikke, hvad r
der var i Bylten — jeg vidste det ikke, lille Mor!“ f e
„Naa, ja ja, det dér er godt nok!“ sagde den ’ ’
gamle roligt og bredte Stadsen ud foran sig. „Det
er fine Sager.“ Men Hanne fejede det sammen og
smed det hen i Kakkelovnskrogen.
„Du er syg,“ sagde Moderen og saa forskende
paa hende — „dine Øjne brænder jo som Kul- j
gløder.“ !
Det mørknedes, og de gik i Seng; saa brændte ’
man ikke Lys til ingen Nytte, og i Sengen var der !
bedst at være. De havde Dynen paatværs — saa G
rakte den mageligt over tre — og deres Gangklæder
nede paa Fodenden. Lille Marie laa i Midten og
kunde ingen Fortræd komme til, og de laa og talte
ud i Rummet om et og andet ligegyldigt; Hannes
Stemme klang høj og festlig i Mørket som kom den
fra lyse Egne. . :
„Du er saa urolig,“ sagde Moderen. „Mon du
ikke skulde se at sove? Jeg kan mærke Branden
i dig helt her hen.“ !
„Jeg er saa let,“ svarede Hanne, „jeg kan ikke
ligge stille.“ Saa laa hun alligevel stille og stirrede j
ud med en uhørlig Nynnen, mens Feberen rasede
i hende.
Længere hen vaagnede den gamle ved, at hun
frøs. Hanne stod ude paa Gulvet med aaben Mund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
