Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
engang at hun tager Glæden fra andre! Har hun
faaet Drejesyge mon? — Saføjdans paa sine Enke-
dage?
Hold Kæft! Saa fager hun dog er! Nu rødmer
hun til igen og aabner Øjnene, der staar Flammer
ud af dem. Hun har trukket Pelle frem af hans
Krog og hvisker rødmende til ham — det dyre
Løfte maaske, som ingen anden har fravristet hende?
altid skal Pelle ogsaa være den lykkelige!
„Pelle, hvorfor vil du ikke danse med mig mere,
men bare sidde i en Krog og skumle? Er du vred
paa mig ligesom dengang? Hvorfor er du saa haard
og kold? — og dine Klæder er stive?“
Jeg kommer ude fra den store Vinter, Hanne!
Børnene græder for Brød, og Kvinderne sulter sig
selv. Mændene gaar med ledige Hænder og skuler
— de skammer sig over deres Ørkesløshed!“
„Hvor dog? Det er jo Sommer — se, alle er
saa glade. Tag mig, Pelle!“
Hanne bliver rød, rødere end Blod, og lægger
sit Hoved ind til ham. Se blot, hvor hun giver sig
hen, saligt, i en skamløs Rus! Hun hænger bag-
over i hans Arme, og mellem hendes Læber springer
en stor Blodrose frem og vælder ned over den
sommerblaa Kjole.
Pelle staar fastnaglet under den forfærdelige Byrde
og kan ikke røre en Fod. Han stirrer blot paa
Hanne, til Kerberus tager hende i sine Kæmpearme
og bærer hende af Vejen. Hun er saa let i sin
Sommerstads — vejer jo ingenting! „Mazurka!“ brø-
ler han, da han kommer tilbage — og gaar bydende
rundt langs Rækkerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
