Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa snart det fløjtede Middag, stansede Maskinerne
og alle Mand smed Værktøjet. Nogle stak i en Løbe-
trøje og hastede hjem for at faa en Skefuld varm
Mad, enkelte drev ned i en Kælderbeværtning tæt
ved og spiste deres Mad der. De der havde for
langt hjem, slog sig ned paa Dreje- og Filebænke
og holdt Maaltid. Naar Maden var fortæret, samle-
des de i Flokke, sludrede og drillede en og anden
Kammerat. Pelle benyttede ofte Middagspavsen til
at gaa over i Arken og hilse paa Far Lasse, der
havde faaet fat ved et af Pakhusene og klarede sig
helt ordenligt.
En Middag stod Pelle midt i en Klynge og tegnede
en hoven Kvartérmand med Kridt paa en stor Jærn-
plade. Tegningen vakte megen Munterhed. Et Par af
Kammeraterne var imidlertid kommet op at trættes
om det opstaaende paa Maskinen i en Dykkerbaad.
Pelle viskede straks sin Karrikatur ud og udkastede
stiltiende et Rids af Maskinen. Han havde set den
saa tidt, naar Baaden laa derhjemme i Havnen, og
de andre maatte sande at saadan var den.
Der blev stille, da en af Ingeniørerne i det samme
gik gennem Hallen. Han fik Øje paa Tegningen, og
spurgte hvem der var Mester for den.
Pelle maatte med op paa Kontoret. Ingeniøren
spurgte ham ud om forskellige Ting, og var forbavset
over at han aldrig havde faaet Undervisning i Teg-
ning. „Maaske vi kunde bruge Dem heroppe,“ sagde
han. „Vil De prøve?“
Der gik et pludseligt Jag gennem Pelles Hjærte.
Nu var Lykken der, den rigtige store Lykke som
han havde sat over Styr for Fremskridtet — den
som tog sin Mand og løftede ham brat op i lyse
Egne. „Ja,“ fik han sagt. „Ja Tak!“ Sindsbevægelsen
var lige ved at kvæle ham.
„Mød saa paa Tegnestuen i Morgen Kl. syv,“
sagde Ingeniøren. „Nej hvad er det i Dag? — Lør-
dag. Mandag Morgen altsaa.“ — Dermed var det
afgjort, ingen Omsvøb af nogen Art, det var en Mand
efter Pelles Hjærte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
