Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu. Han gik til Arbejde i sit pæne Tøj og Fjeder-
sko, og mødte først Klokken syv, mens de andre
mødte Kl. 6 — det forskød straks Synspunktet.
Passer og Lineal blev han hurtig fortrolig med,
og stod foreløbig og kopierede nogle slidte Tegnin-
ger eller fyldte ud. Han var i en underlig løftet
Stemning — som i en let Rus; det var første Gang
i sit Liv han havde været ved et Arbejde, som var
renligt og tillod at have pænt Tøj paa. Underligt var
det i det hele taget at se Tilværelsen herfra; et nyt
Perspektiv aabnede sig for én. Mens det gamle viste
hen mod en eller anden brøstfældig Alderdom, førte
dette opad. Her kunde han naa alt hvad han vilde,
lige til den højeste Stilling! Hvad om han engang
krøb derop, i Spidsen for det hele, og satte otte
Timers Arbejdsdagen og en god Dagløn igennem?
Saa skulde han vise dem, at man godt kunde kom-
me nede fra og op uden at glemme sin Fortid og
blive til en Blodsuger. De skulde endda komme til
at raabe et Leve for Pelle den gode Kammerat —
skønt han forlod deres Rækker.
Hjemme var der travlt, saa snart han kom inden
for Døren, tog Ellens hundrede Forehavender ham.
Han maatte have et Sæt pænt Tøj til — graat Kon-
tortøj, og mere Linned; gaa til Barberen blev han
ogsaa nødt til mindst to Gange om Ugen, han fik
ikke Lov til selv at sidde og karte sig i Ansigtet
med et gammelt Rivejærn af en Barberkniv. Pelle
maatte sande, at det ikke var helt nemt at være en
Overklasser som han kaldte det.
Og der skulde Penge til det altsammen. Der var
den samme Jagen og Hovedbrud for at støve Skillin-
ger op som i Vinterens Nød; men denne Gang var det
helt morsomt, det havde lyse Formaal, og varede blot
til man kom i Trit. Lasse gik og saa hyggelig ud;
han havde Pelles halvgode Løbetøj paa som Ellen
havde pudset op, og en sort vateret Krave med hvid
Gummistrimmel, og blankbørstede Slæber paa Fød-
derne. Det var de gamle Fedtlærsstøvler_ dem
Pelle drog ud fra Stengaarden i— der var til endnu;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
