Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det rykkede i en og anden nedhængende Næve.
De forlod Fabrikken én og én, efterhaanden som de
fik Opgør.
Udenfor samledes de i Smaaklynger og fik Luft
i betuttede Udbrud: „Saå I den Gamle? — han var
hvas! Naa, det skal kanske vare noget inden vi
kommer dér igen!“
Pelle var i underligt Humør, han vidste, at nu var
Krigen brudt ud; der var slaaet Hul, og det ene
vilde tage det andet med sig.— Lille Lasse der kendte
hans Trin i Trappen, løb i Armene paa ham da han
kom hjem; men han sansede det ikke.
„Du er saa alvorlig,“ sagde Ellen — „er der sket
noget?“
Han fortalte det stille.
„Herregud!“ udbrød hun frysende, „skal de nu
ud i Arbejdsløsheden igen! Gudskelov det ikke be-
rører os!“ Pelle svarede ikke. Han satte sig tavs
til sin Mad; sad og ludede som skammede han sig
over noget.
XXVIII
Det var en stærk og bevæget Tid der nu fulgte.
Gennem en Aarrække havde Kampen saa at sige
forberedt sig selv, og de havde rustet sig til den,
længtes efter den, prøvet at hidlokke den for at faa
afgjort en Gang, om de til evige Tider var udset til
at være Slaver og staa i Stampe, eller der var en
Fremtid for dem ogsaa. Nu var Kampen der— og
kom bag paa dem alle; man havde gærne sluttet
Fred nu.
Men nogen Udsigt til en fredelig Løsning var der
ikke, Arbejdsgiverne fandt Tidspunktet gunstigt til at
faa ryddet op, Kampen skulde staa nu. Der var i
de senere Aar fremtvunget adskilligt gennem Organi-
sationerne, det blev trukket frem og lagt paa Bor-
det: værsgod, æd dei i Jer igen! Det var det sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
