Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
268
l
Fremtidsdrøm; han vaagnede brat. „Jeg er ikke
Skruebrækker“ svarede han krænket.
Saa kom Ingeniøren selv: „Ved De at De nægter
at gøre Deres Skyldighed?“ sagde han.
>Jeg kan ikke gaa ind i mine Kammeraters Ar-
bejde,“ svarede Pelle lavt.
„Det kan være meget kønt tænkt af Dem, men
nu er de dernede ikke Deres Kammerater længer.
Nu er De Funktionær, og som saadan maa De tjene
Firmaet hvor det forlanges.“
„Men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke slaa Brødet
ud af Haanden paa de andre.“
„Saa er det hele Deres Fremtid det gælder —
betænk dog det Mand! Det gør mig ondt for Dem
— for De kunde drive det til noget — men jeg kan
ikke frelse Dem fra Deres egen Halsstarrighed; og
her forlanger vi absolut Lydighed.“ Ingeniøren stod
lidt og ventede paa et Svar, men Pelle havde intet
at sige.
„Naa, jeg skal gaa saa vidt at give Dem Betænk-
ningstid til i Morgen — skønt det er et Brud paa
Fabrikkens Principper. Betænk Dem nu vel — og
bliv ikke hængende i dum Sentimentalitet. Man maa
først og fremmest staa Last og Brast med sit eget!
I Morgen altsaa.“
Pelle gik. Han vilde ikke komme hjem før Fyr-
aften og være Genstand for en Række utidige Spørgs-
maal, dette her blev tidsnok sagt. Saa drev han ind
over Handelspladserne og gik og gloede paa Skibene.
Saa brast den Lykkedrøm — og kort var den; han
saa Ellens skuffede Udtryk og blev helt trist til
Mode. Det gjorde ham mest ondt for hende, hans
eget var der egenlig ikke noget at sige til; det var
Skæbnen. Det faldt ham ikke et Øjeblik ind at vælge
mellem sin Fremtid og Kammeratskabet; han havde
helt glemt at Ingeniøren gav ham Betænkningstid.
Ved sædvanlig Tid drev han hjem. Ellen tog lys
og glad imod ham, hun gik om i en Tilstand af
nynnende Glæde, det var helt rørende at se, hvor
hun gjorde sig Umag for at passe ind i andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
