- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
277

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gentog haardnakket deres Spørgen Dag for Dag. Det
var som sagde de: Naa har du saa fundet Arbejde?
Det irriterede ham, for Ellen vidste jo godt, at han
ikke søgte Arbejde, og at der overhovedet ikke var
noget at søge. Hun kendte Situationen lige saa godt
som han, men lod haardnakket som hun ikke anede
alt det, han og Kammeraterne var ude i. Og naar
han bragte det paa Tale, tav hun stædigt; hun vilde
ikke vide Besked med den Ting.
Kampens Hede stod Pelle i Hovedet, han vilde
ingen hellere dele sin Stemning og sine Felttogs-
planer med end hende. Ellen havde sporet ham
frem paa andre Omraader, og han havde følt det
som en Tilvækst, en Bekræftelse for sit Væsen; men
her tav hun. Hun havde ham og Hjemmet og
Børnene, alt andet kom hende ikke ved. Vinter-
nøden havde hun delt med ham og dog været glad;
den var uforskyldt. Men her kunde han faa Arbejde
blot han vilde. Hun havde taget sin stumme Mod-
stand op igen, og det virkede hæmmende paa ham,
tog noget af Glæden ved at være i Ilden.
Naar han kom hed hjem og fortalte, hvad der var
udrettet den Dag og sket, blev det til Lasse han
talte. Hun gik i sit eget som en døv; og pludselig
afbrød hun hans Beretning med, at de manglede
det og det. Saa vænnede han sig af med at være
meddelsom, og lagde hele Arbejdet uden for Hjem-
met Naar der var noget at skrive, eller Folk at af-
handle Sager med, valgte han en eller anden Bevært-
ning for at være fri for hendes hæmmende Nær-
værelse. Han undgik at betro hende om sine Til-
lidsposter; og skønt hun ikke kunde undgaa at er-
fare dem udefra, lod hun som hun ingenting anede.
For hende var han bestandig kun Arbejderen Pelle!
der unddrog sig Forsørgelsen af Kone og Børn!
Dette haardnakkede Syn pinte ham; bitter som han
var hjemme fra, lagde han endnu mere Styrke i
Kampen og fik noget af en haard Haand.
Lasse gik og saa paa dem og var uglad. Han
vilde gærne mægle, men vidste ikke hvordan det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free