Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for det pludselige der var ved ham. Han handlede
ikke ud fra lange Overlæg, men havde god Rod i
det hele alligevel; det ene groede naturligt ud af det
andet — til større Dimensioner end nogen bevidst
Forstand kunde overskue. Og Pelle groede natur-
ligt med, og havde Overblikket i selve sin Impuls.
Der var nok at tage Vare; ved Mønstringen skulde
de udeblevne bogføres, og enhver der vidste noget
om dem kom frem med det. Den var stukket af
til Udlandet, den til Provinsen for at søge Arbejde
— saa var det godt. Naar nogen faldt fra som
Skruebrækker, blev der straks taget Forholdsregler
til at straffe ham. Paa den Maade holdt Pelle
Rækkerne fast sammen. Der var mange lette Ele-
menter imellem, forhutlede uvidende Fyre, som ikke
var sig Sagens Rækkevidde bevidst, men den strænge
Kontrol og Rettergangen gjorde det til en betænke-
lig Sag for dem at bryde ud.
I Tilknytning til dette havde han sammen med
Stolpe organiseret et stort Korps af de bedste Folk
til Strejkevagt. Det var ivrige fanatiske Mænd fra
de forskellige Fag, som havde været med til at or-
ganisere Fagene og kendte hver enkelt. De mødte
tidlig om Morgenen ved de forskellige Arbejdspladser,
noterede hvem der gik til Arbejde, og søgte at af-
holde dem. De laa i bestandig Strid med Politiet,
der lagde dem alle mulige Hindringer i Vejen.
Med Morten traf han jævnlig sammen; Nøden
havde kaldt ham frem af hans Forbehold. Han
troede ikke paa at Kampen vilde føre til lykkeligere
Tilstande og tog derfor ikke Del i den. Men Nøden
kendte han som ingen anden; hans Indsigt her var
uhyggelig stor, Fordelingen af Fødemidler kunde
ikke komme i bedre Hænder. Han forestod hele
Uddelingen, men holdt mest af at staa og partere
Flæsk ud til de Udelukkedes Familier. Rationerne
var nøjagtig afmaalt, men Konerne trængtes alligevel
om at komme hen til ham. Der var Velsignelse i
hans blege Smil — hans Ridder var de største
syntes de!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>