Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tigelsen lagde Beslag paa ny Sider i ham; den sys-
selsatte hans Sind som en kunstnerisk Opgave, der
laa bagved alt og arbejdede paa egen Haand i ham,
ogsaa naar han var ude. Arbejdet fyldte hans Sind
med en egen Skønhed, saalænge det stod paa. En
varm og lykkemættet Verden steg frem af dette
Seddelansigt, der gled bestandig tydeligere ud af
Dunkelheden, og slog alle Savn til Side. Naar Pelle
sad ved dette, løftedes hans Sind ud af alt trykkende
som var han beruset, det var slet ikke til. Han blev
optimistisk og gav i Tankerne rige Løfter til Ellen.
Alting var i Grunden saa lige til, det var en Mis-
forstaaelse — ikke andet! Han maatte tale med
hende, og hun vilde straks indse, hvilken lykkelig
Tilværelse de gik ind til — blot de holdt ud. Det
var Tavsheden der havde sat ondt. Lykken, Lykken;
den var nærmere nu end nogensinde, større og her-
ligere end de andre Gange den havde banket paa!
Hvorfor — vidste han ikke, gjorde sig ikke Rede
for!
Men naar han hørte hendes Skridt paa Trappen,
blegnede Drømmene. Han vaagnede og gemte sine
Sysler af Vejen, skamfuld ved Tanken om, at hun
kunde komme hjem fra Arbejde og gribe ham i at
sidde og lege.
Undertiden knugedes han ned ved Følelsen af det
uoverkommelige i Forholdet til Ellen. Han kunde
ikke klare det modstridende i den bestandige Higen
udad til større og stærkere Forhold, fra Sejr til Tri-
umf — og Afmagten hjemme, hvor hans Lykke gik
baglæns. Han blev træt af at gruble over det, og fik
Lyst til at være ligeglad med det hele. Trang til at
drikke havde han ikke, men noget var ved at for-
falde i ham alligevel. En vis Ligegyldighed over for
eget Velfærd aad sig opløsende ind paa ham og fik
ham til at vove sig langt ud, ligeglad med om han
gjorde Dumheder som skadede ham. Men saa raabte
det stærkt i ham, især naar han stod over for beske
Udslag af Nøden. „Det er mit gamle Lyde“ tænkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
