Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedet igen, men Mortens stille Væsen beherskede
ham.
„De andre — det er der ikke noget der hedder!
Det var dig der spyttede, syv Gange og lige i An-
sigtet paa Staklen — jeg stod jo inde i Butiken og
saå det.“
Pelle stirrede maalløs paa ham. Den sandheds-
kærlige Morten, stod han dér og løj? „Saa du det
siger du? at jeg spyttede?“
Morten nikkede: „Du vilde maaske tage Hurraerne
og hele Æren, og saa luske dig fra Sjofelhederne og
de knuste Skæbner? Du har taget et stort Ansvar
paa dig Pelle! Se hvor blindt de følger dig — paa
dit glatte Ansigt kunde jeg fristes til at sige. For jeg
er ikke vis paa, om du staar inde med nok. Der
er jo Blod paa dine Hænder; men er det dit eget
noget af det?“
Pelle sad og tænkte tungt, Mortens Ord tvang
altid hans Tanker til at færdes hvor de ikke havde
traadt før. Men nu forstod han ham, der gik et
mørkt Drag hen over hans Ansigt og efterlod noget.
„Dette her har kostet mig mit Hjem,“ sagde han
stille. „Ellen bryder sig ikke om mig mere, og mine
Børn forsømmes og glider fra mig. En smuk Frem-
tidsstilling har jeg givet Afkald paa, sulter gør jeg
hver Dag, og min gamle Far maa jeg lade gaa for
Lud og koldt Vand! Saa hjemløs og ene og forladt
som jeg er, tror jeg ingen anden kan føle sig! Saa
noget staar jeg da inde med! — siden du tvinger
mig til selv at sige det.“ Han smilede op men havde
Taarer i Øjnene.
„Om Forladelse kære Ven,“ sagde Morten. Jeg
var bange for, at du ikke vidste fuldt hvad du har
for. Der ligger allerede mange paa Valpladsen, og
det er tungt at se paa — især hvis det ikke skulde
føre til noget.“
„Fordømmer du det da? Jeg kan jo aldrig blive
klog paa dig.“ 6 c
„Ikke hvis det fører til Maalet du! Jeg har selv
drømt om at føre dem frem til Lykken - paa min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>