Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa maa og faa. I en Gaard i Blaagaardsgade var
der en Stimmel Mennesker, Pelle gik derind. Det
var en Gaardmissionær, han havde Bornholmernes
syngende Dialekt, og det ejendommelige Udtryk i
Øjnene, som Pelle huskede fra de Hellige i sin Barn-
dom. Han skiftevis prækede og sang. Pelle saå paa
ham med et Blik der sløredes af Minder, og i sin
desperate Stemning var han lige ved at give Slip
paa alt og storbrøle — som i Drengeaarene naar
noget slog sig paa Hjærtet. Det var jo den Dreng
der havde sagt noget raat om Far Lasse, og som
han lille som han var — sparkede en Brok til
Dengang kunde han værge sin Far, ja!
Han gik hen og rakte Manden Haanden: „Det er
jo Peter Kure — er du her?“
Manden saa paa ham med dette Blik der kom fra
en anden Verden. J a jeg maatte herover, Pelle?“
sagde han betydende, je g saa de Fattige vandre fra
Landet til Byen og videre herover; saa fulgte jeg
efter dem, for at de ingen Fortræd skulde komme
til. For I Stakler er jo Guds Udvalgte, som maa
vandre og vandre for at finde Riget. Nu har Havet
stanset jer, og I kan ikke komme længer; saa mener
1 Riget maa ligge her. Gud har skikket mig ud for
at sige jer at I tager fejl. — Og du Pelle, vil du nu
komme til os? Gud venter med Længsel paa dig*
han har Brug for dig til alle disse Smaa.“ Han blev
ved at beholde Pelles Haand i sin og se indtræn-
gende paa ham, maaske troede han at Pelle kom
for at give sig ind under hans Rige.
Her var igen én som havde Planer til at føre de
Fattige mod Lykkelandet! Men Pelle havde de Fat-
tige selv han! Jeg har gjort for dem, hvad jeg
har kunnet,“ sagde han selvfølende.
-Ja jeg ved det nok, men det er ikke det rette —-
det du har for! Du giver dem ikke Livsens Brød“
Jeg tror de trænger mere til Rugbrød. Se paa
dem, synes du de faar for meget at spise?“
„Og kan du give dem Mad da? leg kan oiv^
dem Guds Glæde, saa de glemmer deres Sult for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
