Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke er helt ilde — og den har Godtfolk kasseret.
Jærnsengen har vi ogsaa faaet derude, saa har jeg
bundet et Ben under. Og i Gaar kom Mor slæbende
med Gardiner og hængte op. Godt at nogen Folk 1
har saa meget, at de maa smide det paa Møddin- I
gen.“ J
Lasse var oprømt, han lod til at have det godt,
det gamle Kvindfolk puslede for ham som var han
hendes Ungdoms Kærlighed. Hun hjalp ham Støv-
lerne af og stak ham et Par Kludesko paa Benene;
saa tog hun en lang Pibe henne fra Krogen og stak
i Munden paa ham; han lo og behagede sig i det.
„Ser du den Pibe, du Pelle? Den har Mor gaaet
og sparet sammen til, uden at jeg anede noget —
og købt den saa lang at jeg ikke kan tænde den
selv. Saa ligner jeg en Huspave, siger hun.“ Lasse
maatte læne sig tilbage i Stolen, mens hun tændte
for ham.
Lasse fulgte Pelle over Gaarden da han gik. „Naa
hvad siger du saa?“ spurgte han.
„Jeg maa jo være glad, at du har det saa godt,“
svarede Pelle ydmygt.
Lasse trykkede hans Haand: „Tak for det du! Jeg
frygtede jo at du vilde blive stræng, som liden var
du en gal Fanden paa det Omraade. Og se vi kunde
jo gifte os forstaas — ingen af os har noget som
kunde være til Hinder. Men det koster Penge det
— og Tiderne er knappe. Og nogen Børn som kunde
kræve at være sat ordenlig i Verden er der jo ingen
Fare for.“
Pelle maatte smile, saa alvorligt hans Sind var.
„Se snart hen til os igen — du er velkommen!“
sagde Lasse. „Men du behøver ikke fortælle Ellen
noget om dette her — hun er jo stikken paa det.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
