Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ryk igennem hende; hun traadte i Vejen for ham.
paa sin gamle energiske Maade.
„Gaa ikke fra mig — du maa ikke gaa!“ sagde
hun hulkende. „Aa — jeg vilde jo kun jeres Vel,
og du tog dig jo ikke af noget! Nej det er ingen
Bebrejdelse — men Maden du! Børnene og du
selv! Jeg kunde ikke taale at se jer mangle alting
— dig mest — Pelle som jeg holder af dig! — Det
var jo for din Skyld — mest for din Skyld!“
Det lød som Sang i hans Øre, en underlig fjærn
Sang; Ordene hørte han ikke. Han skød hende
læmpeligt til Side, kyssede igen Drengen og kær-
tegnede ham; hun stod død og stirrede paa hans
Bevægelser, med forvirret strittende Øjne. Da han
gik med Døren, sank hun sammen.
Pelle havde lagt sine Ejendele nede hos Rulle-
konen og gik mekanisk indefter; der var intet Ekko
ikke en Lyd om ham, han gik og sov. Fødderne
bar ham ind til Arbejderbygningen og op ad Trap-
perne til det Værelse, hvorfra Kampen lededes, han
tog sin Plads mellem de andre uden at vide af det
og sad og stirrede ned i det grønne Bordklæde ’
Stemningen var præget af Mismod. Man havde
længe øjnet Bunden i Fagkasserne, og Selvbeskat-
ningen gav mindre, efterhaanden som flere blev
smidt paa Gaden. Offervilligheden ude omkring
begyndte ogsaa stærkt at slappes. Offenligheden
J!rQ
J edt f
af ,dette, al““g sygnede hen, nu maade
de se at forliges! Henved halvhundred Tusend Mand
var nu ledige, Hungersnøden begyndte at stikke sit
grinende Hoved frem. Det Øjeblik nærmede sig
som Kapitalen regnede med, da Børnenes Graad
tor Brød maatte virke opløsende paa Arbejdernes
Vilje og faa dem til at ofre Ære og Selvstændighed
tor at stille Smaavæsnernes Sult. Og hos Fienden
sporedes ingen Tegn til Fredsønsker!
Det prægede alle Kampraadets Medlemmer som
de sad her, med Hundredtusenders Ve og Vel hæn-
gende tungt over sig. Ingen turde tage det nøgne
Pelle Erobreren III
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
