Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derne nar Midler til at føre Kampen et Aar om det
skal være. Og saa slaar vi!“
En gammel forglemt Fantasi var sprunget frem i
ham som en fast Plan — født af Vreden.
„Vi har hidtil kæmpet passivt,“ fortsatte han —
„med Taalmodigheden som Hovedvaaben! Vi har
sat vore Livsfornødenheder mod de andres Luksus;
naar de ramte os paa Legemet, sultede os magre
og splittede Stumperne fra vore Hjem — svarede
vi ved ikke at forrette Arbejde til deres Bekvemme-
lighed. Lad os nu prøve at ramme deres Livsfor-
nødenheder en Gang; lad os slaa dem dér, hvor de
lige straks slog os — under Hjærtet! Saa kanske
de bliver medgørlige. Vi har hidtil holdt de vig-
tigste Arbejdere uden for Kampen, alle dem Sund-
hed og Velfærd afhænger af, det er ikke just os
selv der har nydt godt af det. Hvorfor skal vi
bage deres Brød? vi som ikke har Raad til at spise!
hvorfor skal vi besørge deres Renlighed? vi som
ikke har Raad til at være renlige! Lad nu Nat-
mændene rykke i Ilden — og Dagrenovationen! Og
er det ikke nok, saa lukker vi for Vand og Gas.
Lad os vove de sidste Stumper og slaa det sidste
Slag!“
Pelles Forslag blev vedtaget, og han tog straks
ud paa Vesterbro til Formanden for Natmændenes
^ an var hge staaet op og sad ved sin
Middagsmad. Det var en lille gemytlig Mand, som
altid havde en Gavtyv i Øjet; han var fra Kulsvier-
egnen. Pelle havde i sin Tid hjulpet ham at faa
Organisationen i Gang, og vidste han kunde regne
med ham og hans Folk.
„Kan du huske, jeg engang viste jer at I var
Byens vigtigste Arbejdere — Lars Hansen?“ spurgte
han. &
Formanden nikkede: J a ellers maatte man være
et rent Bagbæst til at glemme. Aldrig saa længe ieg
lever glemmer jeg nok den Virkning, dine Ord
havde paa os oversete Renovationsfolk! Det var io
dig der fik os til at tro paa os selv og danne Or-
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
