Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han saå op, der var ingen Vinduer i Lejligheden.
„De skal nok drives ud med Gennemtræk,“ tænkte
han harmfuld og sprang op ad Trappen; han var
vant til at tage Affære for de Ulykkelige.
Inde i Lejligheden gik en Kvinde med en lille paa
Armen, Skæret fra Byen belyste hende halvt; Skør-
tet havde hun slaaet over Hovedet for at dække
Barnet ogsaa, hun var nøgen forneden. Der var ikke
Spor af Bohave, Børnene laa i en Krog med Resten
af hendes Tøj over sig.
„Værten har taget Døre og Vinduer væk; han
vilde have os paa Gaden, men vi gaar ikke — for
hvor skal vi hen? Saa la’r han Trækken fordrive
os — lige som Væggetøj! Min Mand har de jaget
til Døde —“
Pludselig genkendte hun Pelle. „Aa det er dig,
din forbandede Djævel!“ skreg hun. „Det var jo dig
selv, der begyndte at jage ham! Husker du han drak
af Flasken? — før havde han altid holdt sig pæn.
Du saå jo ogsaa at vi blev smidt ud af St. Hansgade
— Beboerne fortrængte os — gjorde du ikke? Aa
I Bødler! overalt har I forfulgt ham og jaget ham
som et Dyr, stiklet til ham og pint ham! Gik han
ned i en Beværtning, saa rejste straks de andre sig,
og Værten maatte be’ ham forsvinde. Men han var
mere ærekær end jer var han. — Jeg er en pest-
befængt!— sa’e han, og en Morgen havde han hængt
sig. — Aa hvis jeg kunde be’ Vorherre om at ramme
dig igen!“ Hun havde ingen Taarer, hendes Stemme
var tør og hæs.
„Det behøver du ikke,“ sagde Pelle bittert — „han
har ramt mig! Men din Mand har jeg intet ondt vil-
let; de to Gange jeg traf ham, vilde jeg hjælpe ham.
Det er jo for alles bedste vi maa lide —og mit eget
er ogsaa gaaet i Stykker.“ Han brast pludselig i en
lindrende Graad.
„Det skulde de se — Arbejderne, at Pelle græ-
der, saa raabte de nok ikke Hurra for ham!“ ud-
brød hun harsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
