- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / III. Den store Kamp /
332

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Ja — nej! Døden bedrager ikke. Jeg har ikke
kunnet døje den Kælder.“
„Hvorfor gjorde du ogsaa det, Far? Du vidste jo
din Plads stod og ventede dig derhjemme.“
“Ja du faar tilgive mig min Egenraadighed, Pelle.
Men hjælpe dig i Kampen var jeg for gammel til,
saa tænkte jeg: Du skal i al Fald ikke ligge ham til
Byrde, saalænge dét staar paa! Paa den Maade har
jeg ogsaa ydet mit. — Og du tror der kommer noget
ud af det?“
„Ja nu sejrer vi — og saa begynder den ny Tid
for Fattigmand!“
„Ak ja, det vakre faar jeg ingen Del i. Dette her
har været som at tjene hos den lede Trold, hvor
der over Døren stod: I Dag arbejde, i Morgen æde!
Og i Morgen kom aldrig. Hvad godt der er veder-
faredes mig, har jeg faaet af mine egne; den ene
Fattigfugl piller sig jo for at dække den anden. Jeg
faar ikke klage heller; onde Dage har jeg haft, men
der er vel dem, som har dem værre endnu. Og
Fruentimmerne har alle Dage været gode mod mig.
Bengta var et Gnav men mente ikke noget ondt
med det; og Karna ofrede Penge og Helsen for
min Skyld. Gud ske Tak, hun ikke oplevede at de
tog Gaarden fra mig. For jeg har jo været Stor-
bonde ogsaa, det havde jeg nær glemt for al min
Usseldom. Ja og gamle Lise — Tiggelise som hun
kaldtes — delte jo Brød og Seng med mig! Hun
døde af Sult, saa flot hun bar sig — vil du tro det?
Spis! sagde hun — vi har Mad nok! Og jeg Djævel
aad den sidste Skorpe og vidste af ingenting. Om
Morgenen laa hun død og kold ved min Side; der
var ikke en Pille Kød paa hendes Krop, kun Skin-
det over de tørre Knokler. Men en Guds Engel var
hun ligefuldt! Vi lagde den Vise sammen hun og
jeg. — Ak ja Fattigfolk æder Brødet fra hinanden.“
Lasse laa en Stund og mindedes, saa begyndte han
at synge — med Fagterne fra Gaardene. Pelle holdt
paa ham og søgte at tale ham til Rette; men den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:48:42 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/3/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free