Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gik og gjorde Ild paa, varmede Spise, og gjorde det
saa godt for Lassefar han ævnede, lyttede han til
den gamles springende Tale og lod sig føre tilbage
til Barneaarenes Tryghed. Som en dyb godlidende
Verdensmumlen havde Lasses enstonige Tale fyldt
hans Barndom; og da han drog ud, blev den blot
til de manges aldrig forstummende Besyv over Li-
vets Kaar. Nu førtes han stille Vejen tilbage fra
Tusenderne til Far Lasse igen, og saå hvor stor en
Verden den godlidende Gamling havde været Bærer
af. Gammel og udslidt havde han altid været,, saå
langt Pelle kunde huske tilbage. Sliddet tog hurtig
Fattigmands Ungdom og gjorde til Gengæld hans
Alderdom lang! Men netop det affældige gav ham de
overmenneskelige Træk — Faderens! Stort havde
han baaret Elendigheden, uden at blive ond eller
egenkærlig eller snæver; altid med Sindet fuldt af
Offertrang og Ømhed, stærk i selve sin Afmagt! Som
Alkærligheden selv havde han omgivet Pelles hele
Tilværelse med sit varme Hjærte — forfærdeligt
vilde det blive, naar hans godhjærtede Besyv ikke
længer klang bag om alting.
Hans flygtende Sjæl kredsede over den Bane han
havde tilbagelagt, i større og større Kredse — som
Duerne naar de fløj bort. Hvergang han havde sani-
tet lidt Kræfter, tog han sit Liv op paa ny: „Noget
har der jo altid været at glædes ved forstaas, men i
mangt og meget har det været en ørkesløs Strid.
Dengang jeg ikke vidste om bedre, gik det meget
godt an, men fra den Stund du blev født, satte mit
aldrende Sind sig op imod Tilstanden, og jeg fik in-
gen Fred. Der var som et Varsel ved dig, og altid
siden har det vandret inde i mig; min Hu har væ-
ret saa hvileløs som selve Jerusalems Skomager. Det
var som noget pludselig havde givet mig elendige
Lus Løfte om en skøn Tilværelse, og Mindet blev
ved at vandre og vandre. Er det mon efter Paradi-
set som de engang jog os ud af? tænkte jeg tidt
Vil du tro det, jeg Stymper har gaaet og drømt stor-
agtige Drømme om en skøn og sorgfri Alderdom,
Pelle Erobreren III
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
