Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„men det er jo svært at faa et Grundlag lagt. Det
har været ved at rive ud flere Gange.“
„Det trækker lidt længe ud med dem,“ sagde
Lasse mismodigt — „og i Dag dør jeg Pelle! Det
stunder saa hvileløst i mig, skønt jeg godt vilde slaa
mig lidt til Ro endnu. Det er mærkeligt med den
Vandren i én, for at naa noget andet end det man
har. Som liden Pøjke brugte jeg at løbe rundt om
et Vandhul derhjemme i Tommelilla; jeg løb som en
Galning og mente, at naar jeg bare klemte paa
kunde jeg naa at træde mig selv i Hælene. Nu har
jeg naaet det, for nu er der hele Tiden nogen foran
mig saa jeg ikke kan komme frem; og det er Gamle
Lasse — han gaar mig i Vejen du! Jeg synes, jeg
skulde om foran ham; men kan ikke faa mit gamle
Sind fra Verden heller, saa forandret den er blevet.
Den Aften de store Herrer besluttede Lockouten,
stod jeg udenfor mellem saa meget andet Fattigfolk
og lyttede. De døbte Beslutningen i Hurraraab og
Champagne, og da var det mit Syn forskød sig! Der
er dog underlige Ting til, dernede i Pakhuskælderen
laa der en Murer, som havde været med at bygge
Byens fineste Paladser; han havde ikke engang Tag
over Hovedet.“
Der var kommet et skarpt Drag om hans Mund
som aldrig havde været der før. Han havde Møje
med at tale, men kunde ikke lade være. „Hvad du
end gaar ind til, saa tro aldrig Præsterne,“ fortsatte
han da han havde samlet lidt Kræfter. „Det har væ-
ret min Skade — jeg begyndte for sent at tænke
over Sagerne selv. Vi maa ikke kny — siger de —
for det hele er groet naturligt ud af hinanden fra
smaat til større og hænger sammen efter Guds Vilje.
Efter det skulde det jo være vort Utøj, der er ble-
vet til de fine Folks Fuldblodsheste; og jagu om det
ikke er troligt nok! De har begyndt med at suge
Blodet af Elendigheden, men se ogsaa hvor de sprin-
ger for Kareten! Ak ja — hvordan vil det ny arte
sig du tror?“
„Det vil blive godt for os alle Far!“ sagde Pelle
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>