Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Gaarden, ja for Fanden, han kom vel naar han
vilde! Han stod og blev saa dumpt stædig i det ved
denne klagende Barnestemme; der kom blindt Ra-
seri op i ham, han stødte ondt Skulderen op mod
den forbandede Væg for at paaføre sig Smærte. Ah,
men den fjedrede! Han tørnede imod endnu engang
med forfærdelig Kraft, og et Stykke af Skillerummet
faldt ind.
En kvælende Hede og Røg slog ham tilbage, han
maatte holde Vejret og dække Ansigtet med sine
Hænder mens han trængte frem. Der laa et lille
Barn i en Vugge, han snublede over det og fandt
tilbage gennem Muren. Branden der nu havde faaet
Luft, slog pludselig ud omkring ham med et Blaf der
fik ham til at gaa i Knæ, han mærkede det om sine
Kinder som Slik af tørstige Kreaturer. Den buldrede
frem i Hælene paa ham som et Uvejr, men tav da
han huggede Døren i. Halvkvalt fandt han hen til
Vinduet og vilde raabe ned, men havde ingen Stemme
mere; det blev kun en hæs Hvisken.
Ja nu stod han her med et Barn i Favnen og
skulde dø! men det gjorde ikke noget, han var jo
kommet gennem Væggen. Bag ham rykkede liden
frem; den havde gnavet sig et lille Hul i Døren og
skabte selv sin Træk. Hullet udvidede sig gnistrende
som under en Blæser, og Branden pustede tør, tæn-
dende Hede ind gennem det. Der hoppede smaa
næsten usynlige Flammer frem hist og her paa de
glatte Flader, om lidt vilde det hele slaa ud i lys
Lue. Klæderne lugtede svedent, Hænderne var be-
synderligt tørre som frønnet Træ, og han syntes
Haaret krøllede sig paa hans Hoved. Og dernede
raabte de hans Navn! Men det gjorde altsammen ikke
noget; hans Hoved var blot saa tungt af Røgen og
Heden. Han følte at han var lige ved at falde om.
„Lever Barnet mon?“ tænkte han men nænnede
ikke at se efter; han havde slaaet sin Jakke over
dets Ansigt for at beskytte det.
Han klamrede sig til Vindusposten og rettede sine
døende Tanker mod Ellen og Børnene. Hvorfor var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
