Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oplagt til at sove alligevel, og dette var et Fyrvær-
keri der kunde vare ved, en storslaaet Illumination
til de Fattiges Sejr. Man raabte beundrende Aa—aa!
hvislede for at efterligne Raketter — og klappede i
Hænderne, naar Flammerne steg til Vejrs eller et
Tag faldt sammen.
Pelle gik rundt i Mængden og samlede Arkens
forvildede Beboere hen til Børnehusporten, saa de
der hørte sammen kunde finde hinanden. De græd
og var ikke til at trøste. Ak nu brændte Arken, det
kære Tilflugtssted for saa megen Forkommenhed.
„Er det noget at tage sig nær,“ sagde Pelle trøstende.
„Nu i Nat bliver I anbragte ved Offenlighedens
Hjælp, og siden flytter I hen i ordenlige Lejligheder,
hvor der er nyt og rent. Og jeres Stumper skal I
ikke græde for; jeg skal nok faa sat en Indsamling
i Gang, saa I faar meget bedre Ting igen.“
Men de græd alligevel. Som hjemløse Dyr jam-
rede de og strejfede uroligt søgende om; nu brændte
Skovtykningen, deres dejlige Skjul. Hvad regnede
de med den øvrige By? den var slet ikke til for
dem; det var som der ikke var Ly for dem paa
Jorden mere. Hvert Øjeblik stak nogle af dem fra
ham og var i Drift op mod Brandstedet — som
Heste der søger tilbage til den brændende Stald.
Pelle kunde spare sine Trøstegrunde; de var en Æt
for sig selv, et andet Kuld Mennesker. I Arkens
skumle uudgrundelige Bug havde de indrettet sig en
Verden af Armoden og den yderste Elendighed, og
i deres Sorgløshed gjort den saa fantastisk broget
som Rigdommen og Lykken selv. Og nu brændte
det hele for dem!
Ilden var skaanselsløs, der vilde ikke meget staa
for dens Lutring. Flammerne førte hele Kager af
gammelt Tapet ovenud og sænkede det halvbrændt
ned over Gaderne. Der var mange Lag klistret paa
hinanden, mange Farver og Mønstre slog halv igen-
nem hinanden til forunderlige Fantasibilleder. Og
paa Kagernes Vrangside sad en Skorpe som af størk-
net Blod; det var de forkullede Rester af Alkovernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
