Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En underlig Revy er det alt i alt; vilde de de-
monstrere hvor haardt der er handlet med dem,
kunde det ikke gøres bedre! Mærkede af Slaget er
de alle — blege, gustne, daarlige i Tøjet. Det bedste
af Stadsen hænger i det store fælles Klædeskab,
dette her er Hikket sammen. Sulten har lutret deres
Ansigter; de kunde snarere ligne et Tog af Sjæle,
der har rystet den tunge Muld af sig og vil til at
tage Aandens Verden i Besiddelse, end Folk der
erobrer nyt Land for sig og Efterkommerne. Sikken
et Tog af Erobrere, de hinker jo alle! — en vinge-
skudt Skare der alligevel vil forsøge Trækket. Og
hvor er det saa de vil hen?
„Til Lykkeland vil vi drage!“ istemmer et af Sang-
korene.
Og hvor ligger saa det Land? har nogen af jer
set det i vaagen Tilstand — eller var det ikke onde
Drømme fostrede af Sulten? Spis jer for en Gangs
Skyld rigtig mætte Folkens — og lad os saa tales
ved! Hvad er der i det hele taget paa den anden
Side? Tomheden som fødte jer og endnu koger
vanvittigt i jeres udhungrede Blod? — eller Livets
Land? Begynder der nu en ny Verden for jer?
eller er den Forbandelse evig som fødte jer til at
være Slaver?
Der er en egen tryg Takt i deres Fodslag som
overdøver alt: Vi er Matadorer — saa fattige vi ser
ud! Fire Millioner Kroner har vi brugt til at føre
Kampen, og en Snes Millioner er gaaet til Spilde,
fordi man stansede vore Hænders Arbejde! Vi kom-
mer fra Mørket og gaar mod Lyset; intet kan stanse
os. Bag os ligger Sult og Usselhed, Uvidenhed og
Trældom — foran os ligger et lykkeligt Liv, beskin-
net af Frihedens frembrydende Sol! En ny Tid er
født med i Dag, vi er dens unge Kræfter og kræver
Magten for de titusend Hjem! De faa har raadet
længe nok!
De marsjerer urokkeligt frem trods Saarene, der
maa smærte endnu siden de hinker! Hvorfor skulde
de tvivle?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>